LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Screendump

Wupti prutter på købeloven

Nægter at modtage reklamationer fra kunderne.

To år. Så lang tid kan man i Danmark reklamere hos en sælger over varer, der er gået i stykker. Det siger købeloven, men wupti.com ansatte siger noget andet.

Se fem reklamer, der går lige til stregen.

- Vi har en serviceaftale hos producenterne, dem får man nummeret til, og så kan kunderne selv lave aftalerne, forklarer kundeservicemedarbejderen Rune til Nyhedsbureauet Newspaq.

Men handlen er jo indgået med Wupti.com og ikke med producenterne.

- Ja, men det er sådan, vi plejer at gøre. Det er altså lettere, du selv ringer til producenten, i stedet for at jeg skal ligge og ringe frem og tilbage, argumenterer han.

Ifølge købeloven har man krav på at rette sin reklamation direkte til sælgeren.

- Det kan godt være, at købeloven er sådan, men det vil være lettere, at du selv ringer og aftaler. Har du været inde at læse vores handelsbetingelser? Det kan jeg høre, du ikke har. Jeg vil kun hjælpe dig, hvis du gør, som jeg siger. Slut prut.

Men det er jo jer, handlen er indgået med, hvorfor respekterer I ikke købeloven?

- Det kan godt være, men hvis du spørger min kollega, vil han sige nøjagtigt det samme, og så bliver røret knaldet på.

Læs også på ErhvervsBladet:

Reklame opfordrer til sex-lege

Her er verdens dyreste reklameblok

Store bøder til frække reklamer

Den går ikke ifølge Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

- Hvis man har købt en vare hos en forretning, har den forretning også pligt til at modtage reklamationer, hvis varen går i stykker. De kan ikke kræve, at kunden skal tage kontakt til en producent, og købeloven gælder på nøjagtigt samme måde, når der bliver handlet på nettet, slår Henrik Øe fast over for Newspaq.

Forbrugerombudsmanden bekræfter, at han har hørt om adskillige eksempler på denne nye praksis.

Læs også:

Annoncehaj naglet fast af tømrerfirma

Landets største annoncehajer på anklagebænken

Annoncehaj-advokater i fælles kamp for frifindelse

Hos Forbrugerrådet er man ikke helt tilfreds med wupti.com's metoder.

- Man kan risikere, at producenten af varen stiller med ringere vilkår, end man har krav på ifølge købeloven. Og der må ikke være nogen som helst omkostninger, når man reklamerer over en fejl i et produkt," forklarer juridisk medarbejder i Forbrugerrådet Jakob Steenstrup til Newspaq.

Han er bange for, at danske kunder slet ikke er klar over, at de kan nægte at skulle sendes videre til producenten af produktet i stedet for at klare reklamationen direkte med den forretning, hvor de har handlet.

- Derfor frygter vi, at klagemængden kun er toppen af isbjerget, da mange desværre ikke ved, de har krav på at reklamere direkte til det sted, hvor de har købt varen, siger Jakob Steenstrup til Newspaq.

Hos Wupti.com er sagen klar. Sådan bør en kunde ikke svares, lyder det fra ledelsen.

- Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, da jeg ikke kender det præcise indhold af samtalen. Men jeg kan sige, at vi naturligvis overholder købeloven i Wupti.com og også tager imod reklamationer fra kunderne. Vi kan godt opfordre kunderne til at ringe direkte til producenterne, hvis det går hurtigere, men ansvaret er vores, det er klart. Og det er kun noget, vi kan opfordre til. Hvis du ikke er interesseret i at tale med producenten, så er det os, der skal gøre det - der kan der ikke herske nogen tvivl om, siger direktør i wupti.com Torben Mouritsen til Newspaq.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier