LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Wavestar har brugt 40 mio. kr. på bølgeanlæg

Bølgerne ruller og bølgekraftanlægget fra Wavestar producerer el. Men pengene ruller også. Foreløbig har Danfoss familien brugt over 40 mio. kr. på at udvikle anlægget, og adm. dir. Per Resen Steenstrup forventer, at selskabet skal bruge yderligere 40 mio. kr. i 2008.

Wavestar Energy, som i dag har et testanlæg i skala 1:10 for bølgekraft i Nissum Bredning, har allerede investeret 40 mio. kr. for at nå til virksomhedens nuværende stadie. Men i år forventer adm. dir. Per Resen Steenstrup, at der skal bruges yderligere 40 mio. kr. på at skalere anlægget op. At anlægget er bygget 1:10 betyder, at bølgerne i Nissum Bredning er en tiendedel af bølgerne i Vesterhavet, hvor bølgekraftanlægget skal stå sin endelige prøve.

»Maskinen i Nissum Bredning er konstrueret på nøjagtig den samme måde som den 240 meter lange maskine, der i fremtiden skal stå i Vesterhavet. Ved at bygge den i en tiendedel størrelse får vi praktiske erfaringer fra driften på et meget tidligere tidspunkt,« siger adm. dir. Per Resen Steenstrup.

Maskinen i Nissum Bredning har været i kontinuerlig drift i 2007 og har siden den blev sat i drift 24. juli 2006 arbejdet i over 14.000 timer og været igennem 12 storme uden tegn på beskadigelse. Det betegnes af Per Resen Steenstrup i bølgekraftkredse som en ‘milepæl’, hvor alene dét at undgå havari efter så mange timer i havet er en præstation i sig selv.

Per Resen Steenstrup – tidligere Reson - er medinvestor i Wavestar Energy sammen med brødrene Jørgen Mads Clausen, Henrik Mads Clausen og Peter Johan Clausen fra Danfoss familien. De tror alle på, at bølgekraften er en mere rationel og effektiv måde at producere strøm på end eksempelvis vindmøller. I 2007- regnskabet har Mads Clausen aktionærerne skudt yderligere 33 mio. kr. ind i selskabet for at sikre udviklingen, og det er ifølge Per Resen Steenstrup ikke nok til fortsat udvikling i 2008.

»Vi har formentlig rundet 100 mio. kr., når vi er klar til at sælge teknologien. Men det er særdeles billigt for et anlæg i den størrelse og med det fremtidsperspektiv. Hver gang et bølgekraftanlæg bliver fordoblet i størrelse – og dermed kan klare bølger, der er dobbelt så høje – bliver maskinens effekt 11 gange større. Ved en vindmølle er der kun tale om en firdobling ved samme vindhastighed,« siger Per Resen Steenstrup.

Næste skridt for Wavestar er at skalere op i en 1:2 model, som skal afprøves i Vesterhavet i løbet af 2009. Konkret betyder det, at den nye model vil have en ydelse på 500 kilowatt. Så snart der kommer produktionstal ind fra denne afprøvning, og såfremt de opfylder forventningerne, vil firmaet begynde at markedsføre teknologien. Per Resen Steenstrup forventer at sælge tidlige modeller af anlægget i 2010. Wavestar bølgekraftmaskinerne bliver konstrueret til en driftstid på omtrent 50 år i havmiljø. Planen er, at maskinerne hvert tiende år skal gennemgå et hovedeftersyn, som sker ved, at maskinen bugseres ind på land for at undgå dyre off-shoreoperationer. Reelt vil maskinerne være afskrevet på under 20 år, og så er de efterfølgende 30 år indtjening.

Wavestar Energy, Charlottenlund
Mio. kr. 2007 2006 Omsætning 0 0 Resultat før skat - 14,8 -10,4 Egenkapital 46,7 14,9 Antal ansatte 10 3

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier