Fra 1. maj koster det op til to års ubetinget fængsel til den ansvarlige, hvis en virksomhed ligger inde med biologiske stoffer eller udstyrs- og apparatdele, som kan anvende til at lave biologiske våben, uden tilladelse. Det er konsekvensen af en ny lov om biosikring fra 2008 og en tilhørende bekendtgørelse, som trådte i kraft i november 2009.

Loven er indført, fordi sikkerheden omkring de biologiske stoffer og det udstyr, der i de forkerte hænder kan blive til dødbringende massevåben, hidtil har været lemfældig herhjemme.

- Udover arbejdsmiljøreglerne for omgang med farlige stoffer, har der indtil nu ikke eksisteret regler for registrering af og sikkerhed omkring de biologiske stoffer og komponenter. Man må nok sige, at sikkerheden herhjemme har været vældig, vældig slap, siger John-Erik Stig Hansen, overlæge og leder af Center for Biosikring og Beredskab, der har ansvaret for at give tilladelser og føre kontrol med, at de nye regler bliver overholdt.

- Hvis du så spørger, om der er nogen, der har benyttet sig af situationen, så falder det ind under klassificerede oplysninger. Men jeg kan da sige, at jeg ikke vil kunne udelukke det, tilføjer han.

At bekymringen er berettiget, understreger en ph.d.-afhandling, som en reservelæge på centret har lavet. Han har undersøgt de konkrete sikkerhedsforanstaltninger på 96 laboratorier på universiteter, hospitaler og i private virksomheder bl.a. ved at møde fysisk op. I 50 procent af tilfældene kunne lægen skaffe sig komponenter til biologiske våben uden større problemer.

Ingen opgørelser

Det er imidlertid ikke kun de mangler sikkerhedsprocedurer, der er et problem, når det gælder sikring af biologiske stoffer herhjemme. Et andet problem er, at myndighederne reelt ikke aner hvor mange virksomheder, der ligger inde med hvilke stoffer.

- Vores skøn er at antallet af virksomheder, som har behov for en tilladelse, ligger et sted mellem 60 og 500. Men vi ved det reelt ikke. Vi havde egentlig troet, at vi kunne finde noget hos for eksempel Arbejdstilsynet. Men det har vist sig, at ingen tidligere har lavet nogen opgørelser på området, siger leder af Center for Biosikring og Beredskab, overlæge John-Erik Stig Hansen.

Derfor kæmper centret i samarbejde med en række brancheorganisationer, herunder Dansk Biotek og Dansk Industri, for at komme i kontakt med de virksomheder - store som små - som måske ligger inde med farligt materiale.

Og det sker ikke for at overbebyrde virksomhederne med bureaukratiske tiltag eller besværlige sikkerhedsforanstaltninger, forsikrer John-Erik Stig Hansen.

- Men virksomhederne bør tage det alvorlig. Ikke kun fordi staffen for ikke at have tilladelse til at arbejde med stofferne er op til to års ubetinget fængsel, men i lige så høj grad fordi ingen dansk virksomhed eller forskningsinstitution ønsker at være leverandør af komponenter til angreb med et biologisk masseødelæggelsesvåben, siger John-Erik Stig Hansen.

Fornuftige krav

Hos DI kalder konsulent Christine Jøker Lohmann de nye krav, der er en del af den samlede danske terrorindsats, for ganske fornuftige. Hun mener, at virksomhederne frem for at fokusere på det besværlige i at skulle overholde de nye regler, kan vende det til noget positiv.

- Med de nye regler får virksomheden en anledning til at dokumentere sine arbejdsgange, og vise, at virksomheden er i stand til at håndtere stoffer og udstyr på en ansvarlig måde. Det er ikke mindst vigtigt for virksomheder, der har forretningsmæssige forbindelser til USA. Her er der meget stor fokus på netop risikoen for bioterrorisme, siger Christine Jøker Lohmann, der umiddelbart vurderer, at de nye regler primært berører virksomheder inden for medicinal- og biotekbranchen, samt fødevarebranchen, og at der er tale om et relativt lille antal.

Hun bakkes op af John-Erik Stig Hansen, der venter, at USA på sigt vil indføre ISO-standarder, der omfatter sikring af biologiske stoffer og udstyrsdele.