LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Vindkraftens vækst voldsomt undervurderet

Det Internationale Energiagentur har i årevis nedtonet væksten i vedvarende energi til fordel for olie og atomkraft, og det har forvredet det sande billede af hvor stort potentialet er for vindmøller, vurderer schweizisk økonom.

LONDON: Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris har i årevis undervurderet væksten i vindmøllebranchen, og det har været med til at give regeringer verden over et forkert billede af situationen på det internationale marked. Det vurderer den schweiziske økonom og energiforsker dr. Rudolf Rechtsteiner i en ny rapport udarbejdet for interessegruppen Energy Watch Group.

- Groft sagt, har IEA i årevis overvurderet adgangen til konventionel energi til en rimelig pris og samtidig undervurderet væksten i grøn energi som vindmøller. Det har givet regeringer verden over et forkert grundlag at træffe beslutninger på, siger Rudolf Rechtsteiner, der selv er medlem af det schweiziske parlament.

I rapporten, der netop er blevet præsenteret i London, har Rechtsteiner blandt andet set nærmere på IEAs forudsigelser om hvor stor gennemslagskraft vindkraft ville få i fremtiden. Eksempelvis forudsagde agenturet i 1998, at verdens vindkraft ville nå op på et niveau i 2020 som verden allerede nåede i 2004.

- De værste forudsigelser om vindkraft kommer fra IEA. De er hverken empirisk eller teoretisk underbyggede, konkluderer Rudolf Rechtstein.

I 2002 forudsagde IAE, at vindkraft ville levere 100 gigawatt på verdenplan i 2020. Bare seks år senere stammer 1100 gigawatt fra vindmøller.

- Alligevel beregnede IAE efterfølgende, at det ville tage 22 år at nå dette potentiale. Frygtede de, at man ville løbe tør for vind? At vindmølleproducenterne ville nedsætte deres produktion?, spurgte Rudolf Rechtstein, da han fremlagde sin rapport i London i denne uge.

Det reelle vækstpotentiale er langt højere, vurderer både Rechtstein og stifter af Energy Watch Group, den tyske parlamentariker Hans-Josef Fell.

- Der var ikke rigtig nogen, ud over et par kritiske videnskabsfolk, der forudså hvor stor væksten ville blive i vindenergi. Selv uden nogen større politisk opbakning i mange lande, har vindkraften været i voldsom vækst, vurderer Hans-Josef Fell.

I 1990erne tog det omkring seks år for vindkraftens kapacitet at blive fordoblet. I dag fordobler kapaciteten sig på tre år, og det er en udvikling, der ifølge Energy Watch Group vil fortsætte mindst frem til 2012.

Ifølge Rechtsteins rapport er der al mulig grund til optimisme i vindmølleindustrien. Rapporten har kalkuleret fire mulige fremtidsscenarier, hvor væksten i vindsektoren vil være på mindst mellem 15 og 30 procent over de kommende år.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier