Helsingørs underløbede førstemand, Per Tærsbøl, er bleve snydt igen: Forpagteren af hans pub i er stukket af til Thailand og har efterladt en stribe ubetalte regninger.
Én ulykke kommer sjældent alene.
Det må Helsingørs mangeårige borgmester, Per Tærsbøl (K), sande.
For få uger siden besluttede køberen af Tærsbøls isenkræmmerforretning i Espergærde Centret at lukke butikken, som ellers var nærmest legendarisk i lokalområdet - og som Tærsbøl drev i flere år efter, at han i 1993 blev borgmester i den nordsjællandske købstad.
For få dage siden blev Per Tærsbøl så væltet som byens førstemand efter et sløjt valg for Konservative og de øvrige borgerlige - og en del politiske rævekager med en venstremand, som sikrede venstrefløjen den afgørende stemme og selv overtog borgmesterstolen.
Og nu er Tærsbøl så blevet snydt af forpagteren af pubben i Espergærde Centret, Cafe Poppen, skriver Helsingør Dagblad. Tærsbøl ejer lokalerne, men pubben er gået konkurs, og forpagteren er stukket af.
- Han skyldte penge alle vegne, men jeg ved ikke præcist, hvor meget vi har til gode i husleje. Vi ser nok aldrig pengene, for han er taget til Thailand, udtaler Per Tærsbøl til det lokale dagblad.
Han afviser selv at overtage driften af pubben, da han foretrækker at gå på værtshus for selv at drikke en øl. Der er dog håb forude for lokale tørstige sjæle.
- Vi har allerede fået flere henvendelser fra interesserede, der gerne vil genåbne stedet, så vi har nok snart fundet en ny forpagter, siger Tærsbøl.
