LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Vækstvirksomhedernes fødselshjælper

Vækststrateg. It-millionæren Tim Frank Andersen har specialiseret sig i at generere vækst i nystartede virksomheder og har opbygget en formue på sine evner til at skabe værdier. Han drives af lysten til at se ting lykkes og er netop nu ved at sætte fart på to mindre it-virksomheder.

I Charlottenlund nord for København bor en mand, der mestrer den svære kunst at forvandle små nystartede virksomheder til vækstkometer med internationalt potentiale og appel til pengestærke investorer.

40-årige Tim Frank Andersen, oprindelig uddannet civilingeniør, kan se markedsmæssige muligheder og udnytte dem til at skabe vækst i de virksomheder, han investerer i. Han går ind kort efter etableringen, hvorefter han lægger vækststrategier og sørger for, at de realiseres.

Selv har Tim Frank Andersen strengt taget ikke spillet iværksætterrollen, siden han i 1995 etablerede det, der blev webbureauet Networkers, men siden har han involveret sig dybt i flere virksomheder.

Networks blev solgt til svenske Framtidsfabrikken i 1999, og det skabte grundlaget for Tim Frank Andersens formue. Han, der er kendt som vært på tv-programmet "Danmarks Bedst Idé", har siden sat en del af sine penge i arbejde som business angel og har haft stort held med sine investeringer.

Bedst i små virksomheder

Efter salget af Networkers arbejdede Tim Frank Andersen som udviklingsdirektør i Framtidsfabrikken. Den periode husker han tilbage på som "halvandet år i en flyvemaskine", og han forlod den skrantende virksomhed i 2001.

Forinden var det lykkedes ham at afhænde de aktier i selskabet, som Networkers blev betalt med, så han tilhører den eksklusive klub af it-iværksættere, der nåede at score en pæn gevinst, før luften gik helt ud af it-boblen.

Stor succesrate

Så pæn var gevinsten, at Tim Frank Andersen, der i øvrigt ikke vil tale om sin privatøkonomi, sagtens kunne bruge resten af livet på at nyde udsigten over Øresund fra sin store terrasse, men det har han alt for meget energi og arbejdsglæde til.

I stedet slog han sig op som selvstændig konsulent med fødevaregiganten Unilever som kunde, og arbejdede ved siden af som bestyrelsesformand i medievirksomheden Where2Go. To venner inviterede før etableringen Tim Frank Andersen med i projektet, som han investerede både penge og tid i.

- Tiden i Framtidsfabrikken var spændende på mange måder, men der er mange lag i sådan en stor organisation, som det kan være svært at lede igennem. Det er sjovere i en lille virksomhed, hvor du kan udstikke målene og spæne efter dem. Her er jeg bedst, betror Tim Frank Andersen ErhvervsBladet, som har han budt indenfor i privaten.

Lysten til at bestemme, træffe beslutninger, lede mennesker og ikke mindst få virksomheder til at vokse, fik Tim Frank Andersen også levet ud som rådgiver for ventureselskabet IVS.

Han gik selv med i selskabets investering i it-firmaet Instadia, der i januar blev solgt for et ukendt millionbeløb til en amerikansk konkurrent. Dermed har Tim Frank Andersen gennemført succesrige og særdeles profitable frasalg af de tre virksomheder, han har investeret og arbejdet i, da Where2Go blev solgt til Aller-koncernen i 2005. Også Skandinavisk Filmkompagni, som Tim Frank Andersen har siddet i bestyrelsen for, blev solgt.

Penge ikke afgørende

En sådan succesrate med investering i iværksættervirksomheder, som per definition er forbundet med stor usikkerhed, vil mange ventureselskaber misunde Tim Frank Andersen. Han tilskriver den selv en kritisk udvælgelse af sine investeringer og en regel om kun at gå ind i virksomheder, hvis deres basale forretning er lønsom.

Tim Frank Andersen har kun brændt fingrene på at investere en enkelt gang, men da gjorde det også ondt.

Han investerede en stor sum penge men ikke sin arbejdstid, erfaring og kompetencer i en it-virksomhed, som gik konkurs.

- Den historie viser meget godt, at det ikke er de penge, jeg skyder ind, som er afgørende for virksomhedernes udvikling. Det er min erfaring og de input, jeg kommer med, som betyder noget. Derfor engagerer jeg mig også meget i hver virksomhed, siger Tim Frank Andersen og fastslår, at det ikke er udsigten til lukrative frasalg, der driver ham.

- Selvfølgelig er det motiverende at skabe en værdiforøgelse og realisere den, men det centrale for mig er at se virksomheder blive skabt mellem hænderne på mig. Det er superspændende at være med til orkestrere en flok dygtige medarbejdere og skabe vækstvirksomheder på den måde, fortæller Tim Frank Andersen, som i øjeblikket sætter sit præg på it-virksomhederne In2Media og Play Network.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier