LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Colourbox

Uhyggelig sommer for dansk turisme

Sommeren 2009 viste sig fra sin grimme side og bød på markant færre overnatninger på hoteller, campingpladser og i lejede huse. VisitDenmark kalder det kraftige fald for alvorligt, mens Feriehusudlejernes Brancheforening vil have skattefordele.

Juni, juli, august. Tre måneder der vil blive husket for tomme hotelsenge, ubeboede sommerhuse og ledige græspletter på de danske campingpladser. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik bød sommeren 2009 på næsten halvanden million færre overnatninger end dens forgænger, hvilket svarer til et fald på 6,4 procent.

- Det er et markant fald, og det er en kritisk situation for mange danske virksomheder, siger VisitDenmarks direktør, Lars Erik Jønsson.

Faldet fordeler sig over fire procent i danske overnatninger og 8,9 procent i udenlandske.

Lars Erik Jønsson vil ikke afvise, at stigningen i tomme senge i komme til at skubbe virksomheder ud over den konkursrand, som især mange hoteller er truet af.

Svenskere blev væk

Oven på historisk høje, danske overnatningstal de seneste år kommer det ikke som nogen overraskelse, at den danske sommer, var dårligt besøgt.

Grunden til det generelle fald skal imidlertid findes et sted mellem finanskrise og en svensk adfærdsændring. Det svenske marked er hårdt presset på valutakursen, og det har fået mange svenskere til at droppe Danmark. I feriehusene er tallet helt oppe på 42 procent færre svenskere.

Samlet set er feriehusudlejerne hårdest ramt. De er 21 procent nede i forhold til sidste sommer, og de deprimerende tal får udlejernes brancheforening til at efterlyse bedre skattevilkår.

- Hvis ikke der gøres noget nu, risikerer vi at ødelægge feriehusturismen. Derfor ser vi meget frem til regeringens turismeudspil, siger Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Foreningen efterlyser først og fremmest, at bundfradraget for sommerhusudlejning bliver forhøjet, men også en styrket markedsføring af Danmark og bedre koordinering af turismeindsatsen.

Hverken VisitDenmark eller Feriehusudlejernes Brancheforening tror på, at det lysner før efter 2010.

- Det er en kriseperiode, som vi må leve med. Men vi gør alt, hvad vi kan for at få fat på de målgrupper, der stadig rejser, siger Lars Erik Jønsson.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier