Hakket kød, flåede tomater og skiundertøj. Efter en hurtig gennemlæsning af tilbudsavisen fra Føtex, bliver man hurtig klædt på til både spaghetti med kødsovs og skiferie. Og det kan danskerne rigtig godt lide.

Mens markedsføringseksperterne slås om, hvad der bliver fremtidens reklameplads og ivrigt diskuterer, hvad iPads, e-readers og de sociale medier kommer til at betyde for forbrugerne, fortsætter et af de mest traditionelle medier - tilbudsavisen - sin vækst.

Antallet af sider i de danske tilbudsaviser steg samlet set med 7,9 procent i 2009, hvis man alene sammenligner kæder, der fortsat er aktive. Altså dumpede der 29.952 sider fyldt med tilbud fra dagligvarekæderne ind af danskernes brevsprækker i det forgange år, og det er ny rekord. Omsat til kilo viser tilbudsavisen også sin tyngde - de knapt 30.000 glittede siders svarer til godt 55 kilo med slagtilbud på alverdens dagligvarer. Det viser en optælling, som konsulentvirksomheden Gordios Insight har foretaget.

Her er konsulent og partner Claus Nykjær egentlig ikke overrasket over, at tilbudsaviserne har trodset både finanskrise og nye markedsføringstrends med flotte vækstrater.

- Tilbudsavisen står stærkere end nogensinde. Detailkæderne er meget afhængige af den, da det har været et hårdt år for hele sektoren, og de har brug for den som markedsføringsplatform, siger han, og peger på at tilbudsavisen synes at bibeholde sin styrke, selv om der er hård kamp om forbrugernes opmærksomhed.

- Man skal huske, at i bund og grund er det købmænd, vi har med at gøre. De bruger det, der virker bedst, og selvom flere af dem er begyndt at eksperimentere med tv-reklamer og andre kanaler, er det her, de lægger kræfterne, simpelthen fordi det virker på danskerne, siger Claus Nykjær.

Opbremsning

Optællingen fra Gordios viser dog også, at selv om der fortsat er vækst i antallet af sider tilbudsavis, danskerne modtager hvert år, synes væksten at være aftagende. Mens sideantallet i tilbudsaviserne steg 8,7 procent fra 2007 til 2008, steg det bare 7,9 procent sidste år, og det er en markant opbremsning, forklarer Claus Nykjær fra Gordios.

- Sideantallet har vokset stort set uafbrudt de sidste mange år, og på den baggrund kunne man godt få en tanke om, at vi nu har nået loftet for størrelsen på tilbudsaviserne. Men det måske også meget naturligt, siger han, og peger på, at Bilka eksempelvis sender næsten 100 siders tilbud ud om ugen.

- På et tidspunkt, når vi et mætningspunkt, og det er dagligvarebutikkerne udmærket godt klar over. De ved godt, at hvis de oversvømmer danskernes postkasser, vil det få flere til at sætte »nej tak til reklamer«-skilte på døren.

I dag er det ifølge Post Danmark 17,73 procent af danskerne, der har et »Nej tak til reklamer«-skilt på døren.

Men hvor Claus Nykjær advarer om, det tal meget vel kan stige de næste par år, regner lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Busines School, Marcus Schmidt, med, at tilbudsavisen vil forblive en uændret stærk markedsføringskanal.

- De bliver ved at stå stærkt. Siden 90’erne har man spået, at nettet ville overtage, og at kunderne ville miste interessen for den glittede udgave af tilbudsavisen og smække klistermærker på døren, men det er ikke sket.

Velkendt element

Danskernes stærke veneration for tilbudsaviserne skyldes ifølge Marcus Schmidt, at Danmark kom relativt sent i gang med reklamer på radio og tv, og det betød, at op gennem 80’erne opdyrkede specielt detailhandlen tilbudsaviserne, der altså er blevet et velkendt element i hverdagen for mange.

Og så må man ikke glemme, at tilbudsavisen er en god forretning for dagligvarehandlen.

- De sender jo groft sagt regningen videre til producenterne, der skal betale for at få deres produkt i tilbudsavisen, siger Marcus Smidth, der anslår, at tilbudsaviserne er en treciftret millionforretning for detailbutikkerne.

Derfor har købmændene ikke meget incitament til at kaste sig over andre markedsføringskanaler. Det mener Claus Nykjær fra Goridos Insight også.

- De skal ikke ud og forhandle priser og placeringer, som hvis de eksempelvis skulle trykke en annonce i din avis. De kan selv bestemme, om der skal hakkebøffer eller vin på forsiden, og samtidig tjener de på at sælge placeringer i avisen til leverandørerne. Der er ingen tvivl om, at det for dagligvaresektoren er en sund forretningsmodel.