Tidobler overskud på reagensglasbørn

Befrugtning. Medicult i Jyllinge har vist, at markedet for produkter til kunstig befrugtning er lukrativt. Virksomheden har øget indtjeningen ti gange og er nu gået ind med direkte salg gennem egne datterselskaber i USA, Tyskland, Østrig og Spanien.

Mange ægtepar oplever ufrivilligt ikke at kunne få børn, og virksomheden Medicult i Jyllinge udvikler på en række fronter løsninger til kunstig befrugtning, som kan hjælpe de barnløse ægtepar.

Biotekvirksomheden har nu efter 20 år fået sit egentlige gennembrud med en vækst i omsætningen med 27 procent fra 74,7 mio. kr. i 2005 til 94,9 mio. kr. i 2006. Samtidig er indtjeningen før skat steget fra 1,0 mio. kr. i 2005 til 10,8 mio. kr. i 2006 altså ti gange.

Årsresultatet i 2005 på var virksomhedens første plus.

- Der er tale om et gennembrud. Dels har vi vist, at der kan tjenes penge på markedet for kunstig befrugtning. Dels er vi gået ud med direkte salg ved etablering af egne datterselskaber i USA, Tyskland, Østrig og Spanien, så vi nu er en international virksomhed, siger adm. direktør Jesper Funding Andersen, Medicult.

Derudover etablerer virksomheden i første kvartal i år direkte salg i Australien og New Zealand.

Nye forskningsresultater

Samtidig med de økonomiske realiteter har Medicult også oplevet et godt resultat på forskningsområdet. Det er udviklingen af et GMCSF-medie, som skal øge træfsikkerheden.

I 2006 leverede Medicult 160.000 behandlinger, som førte til 40.000 reagensglasbørn. Udviklingen af GMCSF-mediet skal medvirke til en højere hyppighed af fødsler.

- Vi har fået meget lovende kliniske resultater på Rigshospitalet og på Brædstrup Sygehus. Disse er endeligt godkendt i december 2006. De lovende kliniske resultater betyder, at vi vil gå i human test i indeværende år med henblik på at forbedre vækstmediet, siger Jesper Funding Andersen.

Markedet for reagensglasbørn er i stærk vækst. Medicult udvikler og producerer produkter inden for flere områder til at bekæmpe ufrivillig barnløshed. De har produkter, der kan befrugte kvindens æg i laboratoriet, eller som kan få befrugtede æg til at gro i tre til fem dage på en klinik eller et hospital, eller som kan udpege de levedygtige sædceller hos en mand med dårligere sædkvalitet. Det er virksomhedens målsætning at være det største firma i verden inden for sit felt i år 2010. Virksomheden er i dag tredjestørst.

Selskabet blev etableret i 1987 af tre nordmænd. Men de valgte at starte virksomheden i Danmark på grund af rammebetingelserne for biotek. I 1996 flyttede den til Jyllinge nord for Roskilde.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

Ø-tømrer trodser byggekrise og åbner filial

12:17 |  PH Byg i Hasle på Bornholm har så travlt med tømreropgaver på klippeøen, at virksomheden også åbner afdeling i Nexø.

Premiere på dansk whisky

10:12 |  Nu kommer historiens første singlemalt produceret på dansk grund.

DI støtter dansk fokus i udviklingslandene

09:14 |  Den private sektor skal styrkes for at få bugt med fattigdommen i udviklings-landene.

Skat: Tusinder får et chok

11:48 |  Flere hundrede tusinde danskere lever højt på lånte penge fra Skat, melder Skat.

Færøerne udvider lufthavn for 221 millioner

09:43 |  Den lille lufthavn på Færøerne skal have landingsbanen forlænget, så større fly kan lande og lette.

Tænketank ser spilfrihed truet

08:16 |  Folketingets planer om at blokere for udenlandske spilhjemmesider er blot det seneste eksempel på politiske indskrænkninger i friheden på internettet, advarer tænketanken Cepos.

Andre tophistorier