LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Teknologicenter styrker sin aluminiums-mission

EU-adgang. AluCluster er partner i ny EU-rådgivning og styrker sine muligheder for at rådgive mindre virksomheder om brug af aluminium og at skaffe EU-midler.

Siden 1999 har AluCluster fra en gård uden for Løgumkloster i Sønderjylland kæmpet for at få mindre og mellemstore virksomheder til at anvende aluminium mere i deres produkter.

Teknologicentrets direktør Leif Guldborg Høyerby oplyser, at AluCluster i samarbejde med partnere er gået metodisk frem fra branche til branche, først møbelindustrien, dernæst markedet for aluminiumsbroer, offshoresektoren og i år hospitalsbranchen.

Metoden er i grove træk at analysere markedet, danne en vækstgruppe af mindre virksomheder og at få lavet design og prototyper.

AluCluster har nu styrket mulighederne for også at skaffe finansiering af udviklingsprojekter, idet teknologicentret sammen med otte andre erhvervsorganisationer med Fyns ErhvervsCenter i spidsen har vundet EU Kommissionens udbud om rådgivning frem til og med 2011.

I forhold til det hidtidige rådgivningssystem med EU-kontorer i de fleste amter har hver af konsortiets partnere kompetencer, som udbydes nationalt.

»EU Kommissionen har en lang række støtteordninger inden for blandt andet produktudvikling, og vi kan rådgive virksomheder om finansiering, overvågning af EU-udbud og CE-mærkning samt hjælpe industrien med at finde samarbejdspartnere i de øvrige EU-lande. Desuden får vi adgang til at rådgive virksomheder i vore partneres databaser om brug af aluminium og andre materialer, »siger Leif Guldborg Høyerby.

Nye medarbejdere på vej

AluCluster opnåede for et år siden status som Euro Info Center og ansatte den erfarne EU-rådgiver Egon Sveistrup. Nu skal området styrkes med yderligere en medarbejder, ligesom der med tiden skal ansættes et par ingeniører. Den faste stab er i forvejen på fem, hvortil kommer aftaler med konsulenter på specialområder, som reelt giver en kapacitet svarende til otte fuldtidsansatte.

Leif Guldborg Høyerby forventer, at AluClusters tre ben - en businessdel med rådgivning og kurser, et teknologicenter med innovationsprojekter og det internationale område med EU og grænseoverskridende aktiviteter - med tiden bliver lige store. Hidtil har teknologidelen fyldt mest. Eksempelvis skal businessbenet øges fra at udgøre 20 procent til 33 procent, blandt andet ved at udbyde skræddersyede aluminiumskurser for enkeltvirksomheder.

AluCluster ligger i en af aluminiumsindustriens højborge med blandt andet Hydro-virksomhederne i Tønder og betjener en industri med et par hundrede virksomheder og over 30.000 medarbejdere.

Gennem årene har klyngens videns- og teknologicenter måttet kæmpe for sin eksistens men har nu status som regionalt teknologicenter med finansiering fra Videnskabsministeriet.

Det årlige budget på cirka fire mio. kr. rummer også et bidrag fra blandt andet det syddanske vækstforum.

»Målet er at nå op på fem mio. kr. om året og med årene blive uafhængig af offentlige ordninger. Videnskabsministeriet har dog givet tilsagn om at fortsætte den nuværende ordning i årene 2009-2011,« siger Leif Guldborg Høyerby.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

I går 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier