Et forhandlingsresultat mellem Køge og Herfølges fodboldhold er kommet tættere på i weekenden.
Inden udgangen af denne måned skal der indsendes en formel ansøgning til DBU og aftalen mellem de to klubber skal gøres færdigt. Det oplyser Køge Boldklub på sin hjemmeside.
Elementerne i aftalerne mellem klubberne er, at der etableres et nyt selskab, HB KØGE A/S som danner rammen om fodbolden, og som fødes med en frisk kapital på min. 5 millioner kroner der indbetales af moderklubberne og eksisterende aktionærer i Herfølge og nye aktionærer.
Køge Boldklubs professionelle afdeling blev suspenderet på grund af konkursen den 6. februar, og deltager derfor ikke i en kommende fusion.
Det bliver op til den nye bestyrelse, at beslutte alle de praktiske ting omkring farver, spilledragt, logo ud fra objektive vurderinger, men med et klart sigte om at samle hele kommunen omkring HB KØGE.
Fusionen omfatter førstehold, altså højest rangerende seniorhold, samt højest rangerende U17 & U19 hold.
Bestyrelsesformand Chris Hvid Hansen, Køge Boldklub, håber på, at DBU’s bestyrelse vil se positivt på ansøgningen, så overbygningen kan blive effektiv fra sæsonen 2009/2010, og frem til afgørelsen, vil der blive arbejdet på de praktiske områder, så vi kan stå klar, hvis afgørelsen skulle falde ud til fordel for en overbygning til sommer.
Kimende telefoner, blikkende mailbokse og åbne kontorlandskaber gør det svært at bevare koncentrationen.