3F-kampagne har givet sit første resultat. Ejer af swingerklub ruster sig til at få personale.
Restaurationer med orden i tingene i form af en overenskomst er nærmest en sjældenhed i Aalborg, men nu får de mulighed for at skilte med de ordnede forhold.
Det er 3F Aalborg, der har udviklet en mærkningsordning, så gæster i restaurationslivet kan se, hvor man kan spise og drikke med god samvittighed.
Læs også på evb.dk:
Skat på bordelbesøg i Nordsjælland
Ejendomsselskab køber eks-bordel
Personalet mangler
Mandag lancerede 3F Aalborg den nye OK-mærkning af byens hoteller og spisesteder, så de med overenskomst kan få det orange mærke. Allerede i dag, tirsdag, bar kampagnen første frugt.
Nordjyllands eneste swingerklub Bella Fantasia i Nørresundby med Tim Fruergaard som ejer tegnede overenskomst og kan få det orange "OK forhold"-mærke, men har i øjeblikket ingen ansatte. Det skriver 3F på sin hjemmeside.
- Det håber jeg at få inden alt for længe, og dem vil jeg tilbyde at arbejde under en overenskomst.
Mere orange
Tim Fruergaards klub er godkendt af Aalborg Kommune og har spiritusbevilling.
- Som tidligere tillidsrepræsentant på Eternitfabrikken i Aalborg har det nu været naturligt også at få overenskomstforholdene i orden, siger han.
Det iøjnefaldende orange mærke, Bella Fantasia nu har ret til, kan med det samme bruges af restauranter og hoteller med overenskomst, og 3F håber på, at når kendskabet til mærket har bredt sig, vil flere tegne overenskomst.
