LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Svensk og kinesisk domænehaj jager i Danmark

Med metoder, der er inspireret af domænesnyltere og annoncehajer, har både et kinesisk og svensk firma sat jagten ind på danske virksomheder.

Danske virksomheder skal ikke kun ligge og bokse med trælse danske annoncesælgere. Også udenlandske firmaer er aktive på det danske marked.

Seneste eksempler er et kinesisk samt et svensk firma, der benytter sig af metoder som adskiller sig en anelse fra de traditionelle annoncehajer, da det denne gang handler om at sælge domæner.

Flere organisationer har den seneste uge advaret sine medlemmer mod ihærdige sælgere fra disse firmaer, der forsøger at prakke virksomhederne alternative domænenavne på.

I Dansk Erhverv har man den seneste uge fået en række henvendelser fra medlemmer som har haft dansk talende sælgere i røret fra svenske IT-Værket.

- Historien er den samme fra henvendelse til henvendelse. IT-Værket tilbyder at opkøbe nogle specifikke domænenavne for kunden, så de ikke bliver opkøbt af andre firmaer. Sælgerne er utrolige ihærdige og svære at slippe af med, forklarer politiskkonsulent, Stinne Cecilie Hjort fra Dansk Erhverv.

Erhvervsorganisationen Dansk, Transport og Logistik har ligeledes fået henvendelser fra medlemmer og vicedirektør Morten Lindbo advarer i den seneste udgave af medlemsbladet Lastbil mod disse typer sælgere.

Op til 2000 kr.

Metoden er altså en kombination af annoncehajer og domænesnyltere. Firmaet ringer uopfodret op til danske virksomheder og forklarer dem, at domænenavne, som er tæt beslægtet til virksomhedens eget domænenavn, er ved at blive opkøbt af en fremmed virksomhed.

Derefter tilbyder IT-Værket at skaffe domænet til virksomheden mod en afgift på op til 2000 kroner. Ofte drejer det sig om flere navne.

Ifølge DK Hostmaster, der registrerer dk-domænerne i Danmark, har der siden efteråret været meget stille omkring IT-Værket, der har base i Sverige. Men den seneste uge har DK Hostmaster modtaget en stribe henvendelser fra kunder, der er blevet kontaktet af firmaet.

- Vi hørte meget til dem i sensommeren, og siden har der været stille omkring virksomheden. Men nu tyder meget på, at de er aktive i Danmark igen. Vi har haft en del kunder, der har ringet, fordi de er forvirret og ikke helt forstår, hvordan de skal forholde sig til de her sælgere, siger Lotte Seheim, der er kommunikationschef i DK Hostmaster.

Ifølge DK Hostmaster foregår IT-Værkets henvendelser telefonisk, mens et kinesisk firma, som benytter sig af samme metoder, forsøger at indfange kunder gennem mails.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier