LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Michael Altschul/www.visuelmedie.dk Foto: Ikke oplyst

Foto: Michael Altschul/www.visuelmedie.dk

Succesdesigner med passion

Det skal være sjovt, og man skal brænde, for det man laver. Det er Charlotte Eskildsens opskrift på Designers Remix Collections store succes.

Hun er væk straks efter at have givet hånden.

- Hej, jeg kommer lige farende, fordi jeg lige skal se én i en flot kjole, lyder det fra den 34-årige designer Charlotte Eskildsen.

Det er en ganske almindelig dag hos tøjfirmaet Designers Remix Collection. I lokalerne oven over butikken i Pilestræde i indre København holder de 12 ansatte til. Det summer af liv og energi og rundt omkring står stativer bugnende med tøj.

Charlotte Eskildsen, der er kvinden bag Designers Remix, skal gerne have gang i noget hele tiden, og der har bestemt været gang i karrieren, siden hun i 1998 blev uddannet designer.

Sammen med ægtemanden Niels H. Eskildsen etablerede hun i 2002 Designers Remix Collection. Tøjet bliver i dag solgt i over 500 butikker verden over, og i 2007 blev Charlotte Eskildsen hædret med den prestigefyldte design- pris »Guldknappen«.

Forretning i blodet

Interessen for forretning og lysten til at være selvstændig har altid været en del af Charlotte Eskildsen. Hun kan næsten ikke huske, at hun har været almindelig lønmodtager og kan aldrig nogensinde forestille sig at gå tilbage til det.

- Jeg er ikke sådan en, der sidder og syr i fem timer, jeg er lige så meget interesseret i firmaet og konceptet. Min far har altid været selvstændig, så jeg tror det ligger i blodet, siger hun.

Den kommende topdesigner tog derfor også en uddannelse, der kombinerede design og management. Ifølge hende selv, så egner hun sig dog ikke til at tale med mændene i jakkesæt på mahognigangen.

- Jeg kan ikke snakke deres sprog, men det kan Niels. Vi var aldrig nået så langt uden hinanden, siger hun.

For Charlotte Eskildsen er det vigtigt, at hun kan lide, det hun laver. Det skal være sjovt. Tøjet skal indeholde vision og passion, og det sælger at brænde for det, man laver. For hende er kodeordene kvalitet og tøj, der skiller sig lidt ud fra mængden.

Den strategi står sin prøve under den igangværende økonomiske krise og har indtil videre vist sig at være en succes. I modsætning til mange andre designere klarer Designers Remix Collection sig godt på trods af krisen.

- Det, der kendetegner os er, at vi gerne vil lidt mere. Der er så mange, der er gode til at lave den klassiske buks. Vi kan godt lide at tage den lidt videre – at folk tør lidt. Det, tror jeg, har været succesen, fordi vores butikker går rigtig godt, siger Charlotte Eskildsen.

Kan ikke lade være

Designers Remix Collection har nu også lanceret en mere eksklusiv kollektion under navnet Signature. Kjolerne koster cirka 6.000 kroner og bliver hovedsageligt solgt på prominente Net-a-porter.com, der sælger luksustøj.

- Vi kunne ikke lade være, siger Charlotte Eskildsen om satsningen og fortsætter:

- Det er en stor udfordring, for Net-a-porter.com har så høje krav, men det er sjovt. Det er jo sjovt at lave dyrt tøj. Man får lov til alt, og det kan ikke blive vildt nok.

Altid noget nyt

De seneste tre år, hvor virksomheden virkelig har oplevet vækst, og hvor datteren Smilla samtidig er kommet til verden, har der været ekstra fart på tilværelsen.

- Vi har bare altid haft så kanontravlt. Vi har lavet tingene rigtig meget om i form af, at så er vi flyttet, så har vi splittet det op, så har vi rykket det derhen, så har vi lavet det om. Så der har ikke været et halvt år, der har lignet hinanden, siger Charlotte Eskildsen, der samtidig roser medarbejdernes forandringsvilje.

- Teamet har været rigtig gode til at tage forandring. De er så vant til, at der hele tiden er noget nyt i gære.

Og det har I hele tiden?

- Ja, altid, smiler succes-designeren.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier