Entreprenører og andre virksomheder, som udfører vejarbejde for landets 98 kommuner, kan blive tabere efter det hårde vejr i december og den forgangne del af januar. Stærk frost og massivt snefald i store dele af landet kan øge samfundets samlede regning for vinterbekæmpelse med en halv milliard kroner - og en del af pengene skal måske hentes ved at spare på den normale vedligeholdelse af vejnettet.

- En normalvinter koster i størrelsesordenen en milliard, og et meget forsigtigt slag på tasken er, at denne vinter kan blive en halv gang større. Store dele af landet har været ramt af kraftige snefald, hvor befolkningen blev anbefalet ikke at køre ud - det har ramt Trekantsområdet, Nordfyn, Thy og Nordjylland, Sønderjylland, Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm, siger Ib Doktor, vej- og parkchef i Fredericia og formand for trafikgruppen under Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

Han understreger, at det er meget svært at sige noget om hele vinteren 2009/10. Men allerede nu har kommunerne haft store udgifter - ikke kun til snerydning, men også til at salte vejbanerne.

I hans egen kommune i Trekantsområdet var vinterbudgettet for 2009 på seks-syv millioner, men det bliver formentlig overskredet med cirka 2,5 millioner. De penge forventer Ib Doktor dog at få bevilget af byrådet, da »ingen af os er herrer over vejret«.

Sådan har ræsonnementet været i mange kommuner, men nogle steder har byrådet skiftet model, så overskridelse på vinterbudgettet må udløse tilsvarende besparelser eller mindre forbrug af kontoen for den almindelig vedligeholdelse af vejnettet resten af året.

- Nogen kobler vinterbekæmpelsen sammen med den almindelige vedligeholdelse. Men hvor mange ved jeg ikke, siger Ib Doktor.

Heller ikke Kommunernes Landsforening har overblik over, hvem og hvor mange der bruger sammenkoblingen. Men muligvis bliver modellen mere udbredt, fordi staten de senere år har skarpt fokus på kommunernes samlede udgifter - og har varslet økonomiske sanktioner, hvis udgifterne stiger for meget.

En af de kommuner, som bruger modellen, er Bornholm, hvor vinterbudgettet på 11½ millioner i 2009 ikke holder.

- Vi har nok en merudgift på 2-2½ millioner. Så vi må holde igen på asfaltkontoen og risikerer at få lavet mindre asfaltarbejde i 2010, siger Hardy Pedersen, konstitueret chef for Teknik og miljø.

Redder samfundet fra kaos

Torben Nøhr, teknik- og miljødirektør i Vordingborg Kommune på Sydøstsjælland og formand for KTC, mener, at en sammenkobling vil være uheldig med en vinter som denne.

- Mange steder har vi haft katastrofesituationer, hvor folk ikke kunne komme på arbejde, og børnene ikke kunne komme i skole, og vi har sat alt ind på at få samfundet til at køre igen. Derfor er overskridelserne småpenge i forhold til, hvad snerydningen har haft af gavn for samfundet, argumenterer han.

Hans eget budget til at holde vejene ryddede for is og sne var sidste år på tre millioner kroner, men regningen lander nok på det dobbelte. Merudgiften forventer han at få fra byrådet - og han advarer direkte landets kommuner mod at spare på det normale vedligehold af vejene i år.

- Netop en vinter som denne, med meget frost og salt, har slidt meget på asfalten, så i år skal der bruges flere penge på vedligeholdelsen.

Vejdirektoratet, som har ansvaret for 3800 km motorveje og større landeveje, har et vinterbudget på 200 millioner kroner. Det bliver beregnet som et gennemsnit over flere år, så direktoratet populært sagt sparer op under grønne vintre og trækker på opsparingen, når Kong Vinter slår til.