LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Smv'er og investorer lune på Roskilde-bydel

Både iværksættere og investorer står på spring til Musicon, som skal udbygges for to milliarder kroner og huse 2000 arbejdspladser.

En helt ny bydel med masser af iværksættere og kreative, musiske virksomheder, 2000 arbejdspladser, butikker og 650 boliger.

Sådan lyder Roskilde Kommunes vision for udviklingsområdet Musicon, en nedlagt betonfabrik på 250.000 kvadratmeter eller 40 fodboldbaner blot en kilometer sydvest for byens centrum. Der skal bygges nyt og renoveres gamle fabriksbygninger for to milliarder kroner frem mod år 2025.

Onsdag eftermiddag gør den lille Musicon-organisation foreløbig status på en konference, som 200 har meldt sig til.

»Der er mange arkitekter, fordi vi har en arkitektkonkurrence om et større byggeri med familieboliger med mulighed for kreativt erhverv som eksempelvis tegnestue. Der er også investorer og byudviklingsfolk,« siger Trine Tybjerg, leder af Musicon-sekretariatet.

Foreløbig har Musicon under 50 arbejdspladser, fra et par håndfulde virksomheder og institutioner.

»Men der er masser på vej, så faktisk er vi ved at løbe tør for bygninger lige nu. De kreative og iværksætterne kommer hele tiden og af sig selv, så vi er i gang med at finde placeringer til flere,« siger Trine Tybjerg.

Musik som tema

Musicon ligger nær dyrskuepladsen, hvor den årlige Roskilde Festival forlængst har sat domkirkebyen på det musikalske verdenskort. Navnet afspejler målet om at tiltrække kreative og musiske virksomheder og institutioner - og hovedgaden hedder Rabalderstræde efter rockbandet Gasolins store 1970’er-hit.

Danmarks Rockmuseum ventes at åbne i bydelen om godt et par år, og festivalen flytter sit faste sekretariat hertil. Byens egnsdanseteater har slået sig ned, og Musicon bruges allerede flittigt til kultur mere bredt.

»I år har vi haft over 30 forskellige arrangementer - blandt andet danseforestillinger, asfaltbal, kunstudstillinger og koncerter,« fortæller Trine Tybjerg.

Håndværkere i sving

Musicon er trods finanskrisen præget af ganske konkrete projektplaner og af håndværkere, som allerede svinger værktøjet.

For få måneder siden blev første spadestik taget til 104 ungdomsboliger, og en af naboerne, Teknisk skole, har købt en stor grund for at udvide.

Også Roskilde Højskole og iværksætterhuset Inkubator vil flytte til Musicon.

Bydelen ligger klos op ad motorvejen og halvanden kilometer fra Roskilde station. I modsætning til en anden ny bydel - Trekroner øst for centrum, med boliger, skole og Roskilde Universitetscenter - får Musicon dog ingen togstation på grund af linjeføringen. Men ifølge Trine Tybjerg er visionen på længere sigt at etablere en letbane.

Den skal dels betjene Musicon, dels det eksisterende byområde med etageboliger og erhverv, herunder slagteriskolen og bank-it-centralen BEC med 900 ansatte.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier