LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Smv'er får flere kunder trods lave forventninger

Virksomhederne begynder at se en smule lysere på fremtiden, mens kunderne boltrer sig i indkøbsmulighederne.

Mens virksomhederne træder vande, shopper kunderne omkring.

En rundspørge blandt medlemmerne af ErhvervsPanelet viser, at små og mellemstore virksomheder har opnået lavere omsætning og driftsresultat i første halvår af 2009, end de selv havde ventet.

- Tallene understreger, at vi ikke har set bunden endnu. Men også at det ikke fortsætter så stærkt nedad, som det har gjort i første halvår. De er mere positive i deres forventninger til andet halvår, siger Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Usikkerhed 2009 ud

ErhvervsPanelet består af abonnenter hos ErhvervsBladet.dk. I denne rundspørge er 548 direktører for små og mellemstore virksomheder blevet spurgt. I alt 230 har givet svar, og godt 40 procent venter en lavere omsætning i andet halvår i forhold til sidste år, men knap 40 procent venter et lavere driftsresultat. Tallene ligger nogenlunde på linje med en tilsvarende rundspørge om virksomhedernes forventninger, som ErhvervsBladet.dk foretog lige før påske.

Realiteten er, at de hårde tider kommer til at vare året ud, og så kan vi håbe på bedring i 2010, lyder vurderingen fra Mads Engberg, chefanalytiker i Håndværksrådet.

- På trods af SP-penge og en pæn skattelettelse med indgangen af 2009 er der en psykologisk effekt, hvor familien Danmark bliver usikker på, om man bliver ved med at have et arbejde. Måske venter man lidt med udestuen og lægger pengene i madrassen, siger Mads Engberg om den matte købelyst.

Rundshopping

Netop købelysten bliver i øjeblikket sat i spændetrøje, og alle forsøger at minimere omkostningerne. Alligevel angiver 36 procent af direktørerne, at deres virksomhed har fået flere kunder. Blot 27 procent har mistet kunder.

- Det er overraskende. Rent matematisk skal det hænge sammen med, at hver enkelt kunde køber mindre end tidligere. Folk shopper mere rundt, forklarer Jens Brendstrup, Dansk Erhverv.

Håndværksrådet laver sine egne konjunkturundersøgelser blandt organisationens medlemmer. Den seneste bakker op om oplevelserne hos ErhvervsPanelet. Den viser desuden, at de mindre virksomheder begynder at se lysere på at gøre investeringer i fremtiden.

- I forhold til første kvartal viser andet kvartal en fremgang i alle brancher. Virksomhederne begynder så småt at se lyset for enden af tunnelen. Det går stadig nedad, men det går væsentligt langsommere, og der er væsentlig færre negative toner. Virksomheder ser fremtidige investeringer som mere fordelagtige nu, end de gjorde for et år siden, siger rådets chefanalytiker Mads Engberg. Han ser desuden positivt på den nuværende lave rente, som giver ny næring til invereringslysten.

ErhvervsPanelet
Hvordan har I skaffet flere kunder?

Palle kuntz
Danish Fiber Production - Varde
Plastindustrien
- Jeg er alene om at sælge vores produkter og er afhængig af agenter rundt omkring. I flere tilfælde har jeg brugt den danske ambassade i det pågældende land – 98 procent af vores produktion går til eksport. For 2009 forventer jeg, at vi kan bibeholde salget fra 2008 plus 10 procent. Trods finanskrisen har vi haft det bedste regnskabshalvår i de fire-fem år, vi har eksisteret. En del, der henvender sig, fordi de hører om vores navn forskellige steder fra. Mange kunder er interesserede i at spare penge under finanskrisen, og det gør de ved at købe vores produkter i forhold til dem, de anvender i dag.

Evabeth Mønster
LMI Danmark - Bredsten
Ledelsesrådgivning
- Vi har været opsøgende og brugt flere kræfter på markedsføring. Vi har simpelthen været meget aktive. Vi har henvendt os direkte til virksomhederne og brugt vores netværk. De har fået at vide, hvad de kan få ud af et samarbejde med osmed fokus på, hvordan vi kan skabe vækst. Vi har nogle bragende gode referencer, som har hjulpet os. Nogle af vores kunder har henvist os til deres samarbejdspartnere. Det har været et bevidst valg at gå ud at finde nye kunder, for nogle af dem, vi har haft, har bremset voldsomt op. Vi har rettet indsatsen mod beslutningstagere, som står der, hvor der skal produceres.

Jens leth
Roskilde Fugeteknik A/S - Havdrup
Byggeindustrien
- Vi er en nicheproduktion, der laver elastiske fuger. Vi laver meget laboratoriearbejde for medicinalindustrien. Jeg tror, at mange af de store kunder inden for entreprenører er blevet trætte af, at de har taget nogle billige priser fra nogle små entreprenører, som ikke kunne magte opgaven alligevel og er sprunget fra. I sidste ende har de fundet ud af, at det blev meget dyrere, at tage imod tilbud fra dem, som alligevel ikke kunne magte opgaven. De vil hellere have et gammelt velrenommeret firma, som måske er lidt dyrere, men hvor tingene bliver lavet og tiden overholdt.


Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier