Hvis det skal lykkes mindre virksomheder at øge deres leverancer til det offentlige og samtidig gøre det offentlige til referance-kunder for nye innovative produkter, skal der en indsats til over en bred front.

Det viste en høring om kommunal innovation, som Folketingets kommunaludvalg holdt i går på Christiansborg. Høringen var bl.a. kommet i stand på initiativ af Innovationsklubben, en sammenslutning af mellemstore virksomheder i Danmark, som leverer til det offentlige. Også Erhvervsbladet har deltaget i den gruppe, der har presset på for at få høringen i stand.

Problemstillingen er, at mange af de nye storkommuner samler deres indkøb i stadig større udbud, som mindre virksomheder har svært ved at deltage i på grund af mængde-krav. Desuden benytter kommunerne ofte rammeaftaler for indkøb, som det offentliges centrale indkøbskoordinator, SKI, har indgået med større leverandører. Samtidig fokuserer kommunerne i stigende grad på pris og standdard-ydelser frem for produkter, der er tilpasset de særlige behov hos kommunerne og deres borgere. Det gælder f.eks. indenfor hjælpemidler til handicappede og syge, hvor Danmark har en stor underskov af små leverandører med særlige kompetencer.

Tre tiltag

Claus Rehfeld, formand for Innovationsklubben og medejer af firmaet Rehfeld, der leverer software- og andre systemløsninger til bl.a. sygehussektoren, konkluderede efter høringen, at der er tre veje til at forbedre de mindre virksomheders samspil med kommunerne:

Nye og mere smidige fortolkninger af de gældende regler for offentlige udbud.

At kommunerne adskiller indkøb og innovation og sætter særlige midler af til at udvikle nye produkter og serviceydelser i samarbejde med private firmaer.

At Staten og Kommunernes Indkøb (SKI) forstærker sin indsats for at opdele udbud i mindre enheder og hjælper mindre virksomheder med at etablere konsortier, der kan byde på de større kommunale indkøb i konkurrence med store etablerede virksomheder.

- Høringen viste, at partierne i Folketinget er lydhøre overfor de mindre virksomhedernes ønsker om at få kommunerne som referencekunder i forbindelse med udvikling af nye løsninger, tilføjer Claus Rehfeld.

Mere smidige fortolkninger af de kommunale udbudsregler er allerede på vej. Projektleder Marie Louise Thomsen, Region Midtjylland, fortalte på konferencen om udbudsformen »Konkurrencepræget dialog«. I disse projekter undlader det offentlige i detaljer at lave en kravspecifikation på det, der efterspørges. I stedet laver eksempelvis et sygehus en problemformulering, som virksomheder med viden på området kan byde ind på med løsninger. Dette samarbejde resulterer ofte i udvikling af prototyper, som virksomhederne så får lov at prøve af på sygehuset. Købet af disse prototyper er ikke omfattet af reglerne om, at alle offentlige indkøb over 500.000 skal annonceres og indkøb over 1,5 mio. kr. i udbud.

Korte rammeaftaler

Jørgen Clausen, stadsdirektør i Odense Kommune og formand for Staten og Kommunernes Indkøb (SKI) gav på høringen tilsagn om, at SKI vil øge sin indsats for at inddrage flere mindre virksomheder omkring de offentlige indkøb.

Det kan bl.a. ske ved at opdele flere udbud i små portioner og gøre rammeaftalerne for offentlig indkøb kortere.

I dag varer aftalerne ofte tre år, og det gør det svært for nye leverandører at komme i dialog med kommunerne, der ofte allerede har valgt leverandør på indkøb af de standardvarer, rammeaftalerne typisk omfatter.

- Men vi må nok se i øjnene,« advarede Jørgen Clausen, »at helt små virksomheder vil få vanskeligheder med at afsætte deres varer og services til den offentlige sektor med mindre de danner konsortier, og det vil ofte være en fremmed tanke for dem.