LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Smartguy udvider for 25 mio. kroner

Smartguy A/S i Jyderup udnytter finanskrisen til nyt, stort byggeri efter fortsat vækst i salget af tøj over nettet.

Net-tøjbutikken Smartguy A/S i Jyderup i Nordvestsjælland fortsætter de senere års vækst og forventer i det nye år at indlede et byggeri til samlet 25 millioner kroner.

I 2004 og 2006 byggede Smartguy i alt 4.000 kvadratmeter lagerhaller og lokaler til kundeservice og administration for samlet 35 millioner kroner. Det nye projekt omfatter cirka 3.000 kvadratmeter lager med 12 meter til loftet og en administrationsbygning på 1.650 kvadratmeter.

- Renten er lav, byggeomkostningerne er faldet meget, og vi kunne få nabogrunden billigt. Kombineret med flere års vækst går vi efter planen i gang med et nyt byggeri fra februar. Vi har fået tegninger fra arkitekten, siger ejerleder Nicolai Kærgaard.

SmartGuy, der har knap yi år på bagen, sælger via flere platforme tøj til mænd, kvinder, babyer, børn og juniorer over det meste af Skandinavien med over en million registrerede brugere eller kunder. Antallet af ansatte har rundet de 100.

Overskud fordoblet

Virksomheden løfter ikke sløret for sin omsætning, men fordoblede i regnskabsåret frem til juni 2008 bruttofortjenesten til godt 27 millioner kroner. Også overskuddet efter skat blev fordoblet - til 8,8 millioner kroner - men den professionelle bestyrelse rynkede panderne over, at lageret blev næsten tredoblet til 33 millioner kroner, et beløb dobbelt så stort som egenkapitalen.

- Vi er ikke helt færdige med 2008/09-regnskabet, men vores overskud er blevet væsentligt større end i 2007/08. Vi har strammet meget op på omkostningssiden. Lageret er større end for et år siden, men i forhold til omsætningen er det lavere, fordi vi har øget omsætningshastigheden, forklarer Nicolai Kærgaard, der er direktør i Smartguy sammen med sin fætter og medejer.

Fri af finanskrise

Da finanskrisen for alvor ramte verden sidste efterår, frygtede bestyrelsen det værste og iværksatte et omfattende beredskab. Men der skete ikke det store - måske fordi krisetider flytter en del tøjkøb fra modebutikker til den billigere nethandel.

- Vi har fortsat tocifrede vækstrater i vores omsætning, om end vi ikke længere oplever en fordobling hvert år, men det kan jo heller ikke fortsætte altid, siger Nicolai Kærgaard.

I 2009/10 forventer Smartguy »pæn vækst« i salget og har derfor planlagt flere investeringer. Ud over det nye byggeri skal it-styringssystemet forbedres, så »alt kører automatisk«. I dag foregår eksempelvis bestilling af varer og priskalkulationer manuelt, og det øger risikoen for fejl.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier