Skatterådet har tilsyneladende ændret hidtidig praksis, således at ansatte kan tilbydes massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader mod reduktion af bruttolønnen.

I en ny afgørelse har Skatterådet endnu engang ændret praksis for, hvad der er muligt for skattebegunstigede personalegoder via bruttoløntræk, og heldigvis er det en udvidelse af hidtidig praksis.

Skatterådet blev spurgt om muligheden for at etablere en ordning med forebyggende massagebehandling via nedgang i kontantlønnen. Arbejdsgiveren ønskede at tilbyde alle medarbejdere fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, da hovedparten af medarbejderne arbejder mange timer foran en computer hver dag. Behandlingerne har en varighed af 30 min, og vil foregå i arbejdsgiverens lokaler indenfor normal arbejdstid. Arbejdsgiveren giver medarbejderne fri til behandling med fuld løn.

Udgiften til selve behandlingen betales af den enkelte medarbejder ved bruttoløntræk. Lønnedgangen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til det antal behandlinger, som den enkelte medarbejder ønsker pr. måned. Kontantlønnedgangen vil være uafhængig af, om medarbejderen benytter tilbuddet den pågældende måned.

Skatterådet svarede, at ordningen vil være skattefri for medarbejderen, ligesom Skatterådet kunne acceptere kontantlønnedgangen. I relation til kontantlønnedgangen lagde Skatterådet blandt andet lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og kan rummes i de overenskomster, som parterne er bundet af. Endvidere blev der lagt vægt på, at reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden, og at der er tale om et konstant beløb, uanset om og hvor mange gange medarbejderen benytter tilbuddet, samt at medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling.

Skatterådet blev ellers i 2006 stillet et næsten identisk spørgsmål, og dengang godkendte Skatterådet ikke ordningen. Til forskel fra den netop offentliggjorte afgørelse var kontantlønnedgangen dengang ikke et konstant beløb, idet lønnedgangen afhang af, hvor mange behandlinger den ansatte havde behov for den enkelte måned.

I afgørelsen fra 2006 udtalte SKAT imidlerdig, at såfremt der etableres en ordning med bruttolønnedgang for massagebehandlinger mv., må der være en formodning om, at der ikke er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, idet medarbejderen selv betaler for behandlingen.

Når der ikke er tale om en behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, bliver behandlingen skattepligtig. Udtalelsen fra SKAT betød derfor reelt, at det ikke kunne betale sig at finansiere massageordninger mv. gennem bruttotræk.

Med den seneste afgørelse har Skatterådet gjort op med SKAT's restriktive holdning, og derfor er der ikke længere noget til hinder for at etablere massageordninger mv. gennem bruttoløntræk.