Skat og politi slog i aftes til mod 46 bordeller, hvoraf en del nu kan vente et efterspil.
Både Skat og politi fik fangst, da de i aftes ransagede 46 bordeller i Sydøstjylland, fortæller DR Trekanten.
Skat noterede således 12 bordeller, der ikke er registreret som virksomheder, og to personer blev også taget i at arbejde, selv om de får enten kontanthjælp eller er på dagpenge.
Læs om, hvordan Skat jagter snyd og svindel
I alt blev 13 prostituerede også anholdt, fordi de sandsynligvis ikke har tilladelse til at arbejde i Danmark - og otte af de anholdte vil politiet forsøge at få udvist, fortæller DR Trekanten.
Derudover er også to personer sigtet for rufferi.