LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Skæbnetime for bredbåndsbranchen

Situationen omkring Dansk Bredbånd er paradoksal.

Hvis situationen på det danske bredbåndsmarked kan sammenlignes med Anden Verdenskrig, er det snart ved at være D-dag - dagen, hvor de allierede elselskaber landsætter deres nystiftede, magtfulde internetudbyder, der med milliardkapital i ryggen skal invadere det bredbåndsterritorium, som TDC ellers sidder tungt på.

Men selv om krigen dårligt er begyndt, står det allerede nu klart, at særligt internetselskabet Dansk Bredbånd vil blive frontalt ramt af elselskabernes nystiftede selskab. Det har fået ejerne til at interessere sig for et snarligt salg.

Det nystiftede selskab, der foreløbig kaldes Company X, bliver nemlig eneleverandør af internet, TV og telefonitjenester via de fiberoptiske kabler, som elselskaberne har gravet ned sammen med elkablerne siden årtusindskiftet.

Disse fiberoptiske kabler har tidligere været en åben fest, som alskens internet-selskaber har købt sig adgang til. Sidste efterår besluttede elselskaberne dog at lukke festen og annoncere, at gæsterne nu ville blive smidt ud.

I stedet blev Company X stiftet, en håndfuld telefolk blev ansat - og selskabet får nu eksklusivret til at levere højhastighedstjenester på de fiberoptiske kabler. To af de snart hjemsendte gæster var IT-investoren Finn Helmers ComX og Dansk Bredbånd, der ejes af et kludetæppe af selskaber, herunder ATP, Dansk Kapitalanlæg og det sydsjællandske elselskab SEAS-NVE.

Sidstnævnte står dermed angiveligt i den situation, at de kan blive nødt til at opsige kontrakten med Dansk Bredbånd, som de selv ejer.

Derfor har SEAS-NVE tidligere sagt til IT-mediet Computerworld.dk, at selskabet meget gerne vil afhænde ejerandelen i Dansk Bredbånd til Company X, men i dag vil SEAS-NVE ikke længere svare på spørgsmål, så længe salgsprocessen står på.

Modstridende interesser

Hos Company X er bestyrelsesformand Kim Frimer ikke bleg for at indrømme, at forhandlingerne om Dansk Bredbånd står på.

- Vi fører en forhandling om Dansk Bredbånd, og det skrider fremad, siger Kim Frimer, der håber, at Company X kommer på banen i »nær fremtid«.

Ifølge Berlingskes oplysninger er salgsprocessen dog sløvet af, at ejerkredsens interesser stritter i flere retninger. Mens SEAS-NVE har en åbenlys interesse i at få Dansk Bredbånd med i Company X hurtigt, er storinvestoren Dansk Kapitalanlæg snarere ude efter en god pris, hvilket er blevet sværere, efter at elselskaberne har rottet sig sammen mod Dansk Bredbånd.

Den situation vil managing partner Lars Dybkjær ikke bekræfte, men nøjes med at konstatere, at kapitalfonden som regel investerer med en tidshorisont på op til syv år - og at Dansk Bredbånd nu er i porteføljen på niende år.

- Vi er ikke interesserede i at blive en permanent ejer, og derfor er det klart, at vi vil se nærmere på en ny ejerstruktur inden for alt for længe, siger han.

Nogenlunde samme melding kommer fra ATP.

- Generelt er vi altid med på at sælge, hvis prisen er rigtig. Så som udgangspunkt er vi positive over for et salg af Dansk Bredbånd, Nils Johannesen, der er direktør hos ATP Private Equity.

Hos ComX, der selv har gravet kabler ned over det meste af hovedstadsområdet, sagde Finn Helmer allerede sidste år, at han håbede på at få solgt eller fusioneret ComX ind i Company X.

Men han sagde også, at ComX kan klare sig selv på sine egne kabler, hvis det skulle glippe. Den luksus har Dansk Bredbånd ikke, da selskabet næsten ikke har egne kabler.

Company X har tidligere meddelt, at man er klar med et selskabsnavn og produkter inden sommer.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier