Danmarks salg af »viden« til andre lande vokser med ekspresfart, viser nye optællinger. Eksporten på dette område er steget hele 60 procent på tre år. I samme periode er salget af mere traditionelle fysiske varer »kun« vokset med 13 procent.

Denne særlige eksport af »viden« består især af rådgivning, som danske ingeniører, revisorer, advokater, økonomer, arkitekter, dataloger eller andre højtuddannede personer udfører i andre lande. Men også af eksport af danske designløsninger, forskningsresultater og serviceopgaver i forbindelse med eksempelvis uddannelse, sundhed, kultur, film, tv-programmer, musik, fritid, sport og rekreation.

Det viser en stor kortlægning af den store danske serviceeksport, som cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen, har udarbejdet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

- Danmark henter i stigende grad sine indtægter fra udlandet via salg af service, og herunder især videntung service, siger Klaus Rasmussen.

Vores import af viden fra andre lande er dog betydeligt større end eksporten. Sidste år solgte vi således ren viden for 75 milliarder kroner. Det svarer til otte procent af den totale eksport. Men importen var oppe på 85 milliarder kroner.

- Vi gør det muligvis ikke helt godt nok på dette område. Det ser i hvert fald ud til, at vi kunne gøre endnu mere, siger Klaus Rasmussen.

Kulturel tilnærmelse

Men professor Philipp Schröder fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet mener ikke, at det nødvendigvis er et problem, at vi importerer mere viden, end vi eksporter.

- For når A.P. Møller - Mærsk eksempelvis køber nye computerprogrammer i udlandet, bruger de dem til at skabe ny indtjening. Så hvis udenlandske produkter og ny udenlandsk viden er med til at sætte gang i en ny forædlingsproces herhjemme, er der tale om en god udvikling, siger Philipp Schröder .

Han tilføjer, at den kraftige vækst i handel med viden de senere år skyldes, at den økonomiske vækst i stadig større grad skyldes brugen af ny viden og teknologiske fremskridt.

- Derfor fylder viden og knowhow fylder mere i vores produktion og i vores udenrigshandel.

Men der også sket det, som professoren kalder for en »kulturel tilnærmelse« mellem lande.

- For ti eller tyve år siden ville det være nærmest utænkeligt for en tysk virksomhed at hente en dansk eller svensk ingeniør til Tyskland for at udføre en særlig opgave, som de er specialister i. Men det sker uden videre i dag. For 20 år siden ville en typisk tysk direktør heller ikke være i stand til, at forhandle på engelsk. Det sker uden problemer i dag. De sproglige kompetencer er vokset betydeligt de senere år.

Flere tunge opgaver

Men Philipp Schröder peger også på internettet og anden ny teknologi som årsag til udviklingen. Det har gjort det nemmere, billigere og enklere at kommunikere med stort set ethvert hjørne af hele verden.

Klaus Rasmussen peger også på, at virksomhederne specialiserer sig stadigt mere i forhold til hinanden, og at det især sker ved at outsource opgaver til andre virksomheder.

- Før skete denne outsourcing især inden for landets grænser og især med forholdsvis simple opgaver. Men nu outsources stadig flere avancerede opgaver. Det sker i hastigt stigende grad til andre lande, og derfor vokser både vores eksport og import på dette område, siger Klaus Rasmussen.

Han tilføjer, at den danske eksport af videntung service ofte finder sted fra multinationale selskaber, der har placeret dele af deres produktion i Danmark. Eksempelvis IBM, Microsoft, PrinceWaterhouseCoopers og mange flere.

- De udenlandske selskaber har ret stor betydning for Danmark. Vi skal tilmed være glade for dem, for ansatte på de udenlandsk ejede virksomheder har en højere produktivitet, modtager lønninger pænt over gennemsnittet og har også en større eksport end danske virksomheder, siger Klaus Rasmussen.

For 360 mia. kroner

Økonom Finn Christensen fra Landbrug og Fødevarer siger, at en ganske pæn bid af hele den store danske eksport inden for landbrugsområdet i dag består af viden og serviceopgaver.

- Fødevarer solgte Danmark sidste år for 64 milliarder kroner af til udlandet. Oven i det kommer eksport af maskiner og udstyr for andre 50 milliarder kroner, som skylde,s at vi har opbygget særlige kompetencer inden for dette område. Udover dette kommer så et ret stort salg af rene serviceopgaver, hvor vi eksempelvis rådgiver andre lande om fødevarekontrol, oplæring i brug af landbrugsmaskiner og -udstyr, udfører konsulentopgaver eller hjælper andre lande med at opbygge særlige kundskaber på landbrugsområdet, siger Finn Christensen.

Det samlede salg af »usynlige varer«, som omfatter service og tjenesteydelser til andre lande, er siden 2005 steget med 40 procent, så det nu samlet summer sig til mere end 360 milliarder kroner. Det er langt mere end vareeksporten, der kun er steget 13 procent i samme periode. Men særlig voldsom er udviklingen, når det gælder salg af »viden«. Her er der tale om en vækst i salget på hele 60 procent over de sidste tre år, viser undersøgelsen.