Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) opfordrer de borgerlige politikere til at stå ved deres holdninger og se på muligheden for en politisk begrænsning af konfliktretten. Det sker efter Arbejdsrettens afgørelse til fordel for fagforbundet i sagen om 3F's sympatikonflikter mod Nørrebro Bryghus.

»Det er så skuffende, at de borgerlige politikere hele tiden er på tilbagetog i forhold til LO. De er så nervøse for, hvad LO kan finde på i forhold til det øvrige arbejdsmarked, men der vil altid være noget at frygte. Nu må de stå ved deres politiske holdninger,« siger direktør i KA Karsten Høgild.

Han peger på, at flere borgerlige politikere i løbet af konflikten har meldt ud, at et politisk indgreb kunne være en mulighed, hvis Arbejdsretten fandt at 3Fs konflikt var lovlig. Som det ser ud nu, er et politisk flertal for et indgreb dog urealistisk.

DF overrasket

Derudover har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) slået fast, at der ikke skal gribes ind i konfliktretten, og det vækker forundring hos regeringspartneren.

»Jeg er overrasket over, at konfliktretten bliver fredet fuldstændigt af ministeren. Der skal selvfølgelig være mulighed for at konflikte, men det her virker ikke rimeligt,« siger den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen (K). Han vil nu tale med ministeren for at undersøge, hvordan Arbejdsrettens afgørelse kunne falde ud, som den gjorde.

Skal ikke afskaffes

KA og KRIFA har længe efterlyst et lovindgreb, der gør det umuligt at konflikte mod virksomheder, der har en dansk overenskomst. Begge slår fast, at de ikke dermed ønsker en fuldstændig afskaffelse af konfliktretten.

»Vi er ikke interesseret i at lave en aftale der fjerner konfliktretten. Der er bare brug for en begrænsning, så vi kan være her. Vi forestiller os et indgreb, så konfliktretten ikke kan bruges som våben mod virksomheder, der allerede har en overenskomst, der lever op til danske vilkår,« siger formand for KRIFA Søren Fibiger Olsen.

Han mener, at regeringen løber fra det ansvar der ligger i at se arbejdsmarkedet som en helhed og ikke som en isoleret ting mellem LO og DA.

I Dansk Folkeparti er arbejdsmarkedsordføreren skuffet over den manglende vilje til at se på en politisk løsning. Her vækker 3Fs metoder stærk forargelse.

»Jeg gad nok se det ramaskrig, der ville lyde, hvis Kristeligt fagforbund lavede blokade mod en virksomhed med 3F-overenskomst. Man skal respektere andre, og med 100 år på bagen burde LO være voksne nok til at forstå det,« siger Bent Bøgsted (DF). Heller ikke han tror dog på muligheden for et lovindgreb.

»Jeg må erkende, at jeg står ene med et ønske om en paragraf, der forhindrer konflikt mod arbejdspladser, der har overenskomst. På nuværende tidspunkt er der ikke et politisk flertal for det,« siger Bent Bøgsted.

Alt ved det gamle

Ifølge Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet vil det være meget svært at rejse et politisk flertal for et lovindgreb. Han tror derfor ikke, at sagen for nævneværdig betydning for fremtiden.

Et af hovedargumenterne for ikke at blande sig i retten til at benytte sig af konflikt og sympatikonflikt, er den danske model, hvor arbejdsmarkedets forhold aftales af arbejdsmarkedets parter.

»Alle er med til at berømme den danske model, og der er en del populisme omkring den. Både med hensyn til lønforhandling i det offentlige og med hensyn til konfliktretten. Så i sidste ende anser jeg det for meget urealistisk, at der kan rejses et politisk flertal for et lovindgreb i konfliktretten,« siger, Jesper Due. Han slår fast, at konflikter og sympatikonflikter sandsynligvis også vil være en del af fremtidens arbejdsmarked.

I den kristelige arbejdsgiverforening er der kun beskedne forhåbninger til et lovindgreb efter de udmeldinger regeringen er kommet med. Direktør Karsten Høgild håber dog stadig på fuldstændig ligestilling på overenskomstområdet.

»Det sidste argument er, at man ikke vil ødelægge den danske model, men lige nu snakker man jo om at blande sig i lønforhandlingerne i den offentlige sektor. Sker det, så forventer vi i hvert fald, at der også sker noget på det her område,« siger han.