Få en smagsprøve af det spritnye ugemagasin, som ser dagens lys den 18 marts.
Den 18 marts lancerer ErhvervsBladet en række nye satsninger, der er målrettet ejere af små og mellemstore virksomheder.
På nettet er der flere nye tiltag under forberedelse, både når det gælder de daglige nyheder, servicetilbud og mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med andre inden for branchen.
Samtidig skiftes den daglige papiravis ud med et attraktivt og fyldigere ugemagasin, der går dybere til værks med stoffet. Ambitionen med omlægningen er, at ErhvervsBladet bliver en endnu mere nødvendig og inspirerende del af virksomhedernes dagligdag.
Klik på linket og læs en prøveversion af det nye magasin.
Ud over det nye magasin og stærkere fokus på nettet, vil abonnenterne desuden kunne tilmelde sig en læserklub med særlige medlemsfordele, en info-shop med relevant branchestof, der kan købes og betales via mikrobetaling, månedlige e-magasiner med forskellige temaer og en helt unik brancheportal, hvor virksomheder og forretninger kan præsenterer sig selv og handle direkte med hinanden.
Første udgave af det trykte ErhvervsBladet som ugemagasin og i nyt format udkommer 18. marts. Herefter vil de digitale tiltag også blive lanceret.
