LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: DDL

Så hør dog efter

Mange virksomhedsledere er bekymrede for kommunikationen mellem kollegerne, hvis de ansætter en døv. Men hørende, der har forsøgt at kaste sig ud i en alternativ form for tegnsprog med en døv, har oplevet stor succes.

De fleste arbejdspladsers vigtigste kommunikationsværktøj er talen. Men hvad gør du i de tilfælde, hvor den person, du gerne vil kommunikere med, ikke kan høre, hvad du siger?

Det vil Danske Døves Landsforbund (DDL) gerne hjælpe virksomheder videre med, og derfor har de stort fokus på kommunikation med døve i en ny kampagne med titlen »Slip fordommene«. Det er en kampagne, der skal løbe over tre år og hjælpe flere døve ind på arbejdsmarkedet. I dag er kun 48 procent af døve i den erhvervsaktive alder i job.

Bliv klogere på tegnsprog her:

En ny undersøgelse, som DDL har foretaget, viser, at tre ud af fire døve i meget eller nogen grad gerne vil arbejde sammen med hørende på en hørende arbejdsplads.

- Døve vil respekteres og anerkendes og ønsker ligestilling i det danske samfund. Vi ved alle, hvor vigtigt det er at have et arbejde og føle, at vi hører til. At vi bruger os selv. Selvfølgelig vil døve arbejde sammen med hørende - men det er klart, at det kræver åbenhed begge veje, siger kommunikationsansvarlig i DDL, Birgitte Oppermann.

Hun mener, at hvis en leder har haft en døv til samtale, som opfylder de krav, der er til stillingen, så er der ingen farlige ting ved at ansætte den døve.

- Det er vigtigt at forstå, at arbejdsmarkedet kun beriges af, at vi er forskellige, og at vi alle har fordomme om hinanden, som ikke altid holder i praksis, siger hun.

Mere oplysning

DDL's undersøgelse viser, at 70 procent af hørende ansatte og ledere ser kommunikationen som et stort problem, hvis de skal arbejde sammen med en døv. De er også i stor grad bange for, at den døve skal blive isoleret og sat uden for det sociale samvær på arbejdspladsen. Men Birgitte Oppermann mener, at mere oplysning vil løsne op for disse forestillinger om døve på arbejdspladsen.

- Vi ved, at der er et lavt kendskab til døve generelt og døves muligheder for at få tolk på arbejdspladsen. Vi håber, at vores kampagne »Slip fordommene« kan være med til skabe kendskab til døve, for vi kan se, at hvis en døv har været ansat på en virksomhed før, og det er gået godt - så er lederen mere tilbøjelig til at ansætte en døv igen. Faktum er, at 57 procent af hørende faktisk synes, det går godt, når de prøver at kommunikere med en døv, siger hun.

Dermed opfordrer hun sammen med kampagnen de hørende til at kaste sig ud i kommunikationen med de døve.

Sådan kommunikerer du med en døv
Tal naturligt og brug naturlige mundbevægelser. Stil dig med front mod den døve og hav øjenkontakt.

Hvis du ikke har øjenkontakt, når du siger noget til en døv, så prik den pågældende på skulderen. Du kan også trampe lidt i gulvet, så den døve kan mærke vibrationerne og automatisk vil se på dig.

Skriv ned på papir, computer eller mobil, hvis den døve ikke forstår dig

Brug naturlige tegn, gestus og kropssprog og overdriv gerne.

Sørg for, at du ikke står i mørke, men placer dig et sted med en god belysning, så den døve kan se din mund og bevægelser.

Husk at den døve vil sætte stor pris på at du forsøger at kommunikere og vil hjælpe dig med at gøre det lettere.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Iværksættere isolerer byggepladser

06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier