Foto: Arne Magnussen

Rømø Havn satser stort på tyske havvindmøller

Inden for de kommende år vil Rømø Havn skabe hundredevis af jobs ved at blive servicehavn for de tyske havvindmøller. Nyt erhvervsområde og kajarealer til omkring 300 millioner kroner er på vej.

Det lyder som et eventyr. Og som i et eventyr begyndte det hele også ved en tilfældighed.

Da Mikkel Gleerup tiltrådte sin stilling som ny havnechef på Rømø i 2005, var det en lille, søvnig fiskerihavn, der mødte ham. Men i sin forgængers skrivebord fandt han et forretningskort, hvor der var et telefonnummer på en mand fra Vestas. Mikkel Gleerup ringede til manden og fandt på den måde ud af, at den danske vindmøllegigant tidligere havde haft Rømø Havn i tankerne.

Det såede det frø, der i dag nu er blevet til, at Rømø Havn måske er på vej til et job-eventyr af de helt store. I dag er havnen hjemsted for de lokale fiskere samt en færgerute til Sylt i Tyskland.

Men hvis alt går vel, begynder havnen snart at bygge over 400 meter ny kajplads. Et projekt til 300 millioner kroner, hvor en del af pengene skal komme fra EU, og endvidere er planen at udstykke et nyt erhvervsareal på 25 hektar tæt på havnen.

Altsammen fordi Rømø Havn bliver den allertætteste havn i nærheden af den nordlige del af den tyske bugt, hvor nye havvindmølle-parker de kommende år vil poppe op som paddehatte.

- I løbet af få år vil der med et konservativt skøn kunne skabes 250-400 nye arbejdspladser ved at være den havn, der servicerer de tyske vindmøller. Men i løbet af ti år vil der sikkert skabes mellem 500 og 1000 arbejdspladser - foruden alle de afledte arbejdspladser, der følger i kølvandet, lyder hans vurdering.

Nærhed er vigtigst

Flere selskaber har allerede meldt deres ankomst til job-eventyret. Således har det vestjyske speditionsfirma Blue Water Shipping allerede slået sig ned ved havnen, og et tysk rederi har også meldt sin ankomst.

I forvejen er Esbjerg nord for Rømø ved at udvikle sig til Danmarks førende offshore-by, men Mikkel Gleerup forklarer, at Rømøs store force er, at havnen ved Vadehavet bliver den absolut tætteste på de nordtyske havvindmøller.

- Når havvindmøller skal serviceres, er nærhed det absolut vigtigste. Og for den park, der kommer til at ligge i den nordlige del af den tyske bugt, er det 65 sømil fra esbjerg, mens der kun er 27 sømil fra Rømø Havn. Og den nærmeste tyske havn, der ikke er plaget af lavvande, ligger 120 sømil væk, forklarer Mikkel Gleerup om mulighederne for havne-eventyret.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

To døde koster 50.000 kroner i bøde

12:01 |  To søfolk døde ombord på skib, hvorefter Søfartsstyrelsen politianmeldte rederiet på grund af manglende fokus og sikkerhed på skibet.

Byrødder og håndværkere begraver stridsøkse

11:14 |  Små håndværkere på Kalundborg-egnen skældte lokalpolitikerne ud, fordi de reelt var afskåret fra at byde på et stort skolebyggeri. Nu er striden bilagt med en model, der synliggør kommunens udbud.

Jobkrise rammer elitefodbold

14:37 |  Færre sponsorer og faldende indtægter fra spillersalg til udlandet betød seks procent færre kontraktspillere i 2009.

Kranfirma går til kamp mod konkurs-rygter

13:43 |  Et sjællandsk kranfirma er så træt af rygter om betalingsstandsning, at det tager til genmæle i et ekstraordinært nyhedsbrev fra det lokale erhvervsråd.

Denne multifunktionsoplader er den ene af de seks farvoritter på ErhvervsBladet. Se resten i billedserien.Foto: Idapt Foto: Ikke oplyst

Seks favoritter til hjemmekontoret

06:09 |  ErhvervsBladet har i denne uge udvalgt seks ting, der kan være anvendelige på hjemmekontoret.

Fremtidsfabrik for iværksættere

15:11 |  Projekt til 25 millioner kroner skal hjælpe iværksættere i gang

Tysk lobby vil stoppe modulvogntog

13:29 |  Organisationen ”No Mega Trucks” vil gøre forsøg med specialtransporter over den dansk-tyske grænse ulovlig.

Ærer afdød golfven til fordel for velgørenhed

14:26 |  En gruppe århusianere ærer deres afdøde ven med en pay and play golfturnering til fordel for kræftens bekæmpelse.

Andre tophistorier