Kritikken hagler ned over alkoholdrikken Cult Shaker.
Under sloganet ”Fest nu – og undskyld senere” har en reklame for alkoholdrikken Cult Shaker vakt forargelse. Sloganet bakkes op af plakater, som meget tydeligt viser sex-handlinger. Det skriver Newspaq.
Plakaterne viser enten en kvinde, der har sit hoved ned i en mands skridt, som hav hun ham et blowjob, eller en kvinde, der bliver taget bagfra.
- Vi er dybt rystede over det her. Det hidser mig virkelig op. Det er ud over alle grænser, siger psykolog Mia Lind fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet til Newspaq.
Reklamerne er rettet mod unge mellem 18 og 25 år, og statikkerne viser, at 16 procent af piger mellem 16 og 20 år har haft uønsket samleje, fordi de har drukket. Tallet for drengene er ni procent.
- Vi oplever ofte, at der er alkohol indblandet, og derfor er det så bekymrende, at sex og alkohol knyttes så tæt sammen i denne reklame, siger Mia Lind.
Brian Sørensen er direktør for Cult. Han mener ikke, at reklamen motiverer til ufrivillig sex.
- Jeg tror, den målgruppe, vi henvender os til, de forstår godt, at det her betyder "Lev i nuet". Det betyder ikke, at man skal ud og lave noget, man ikke må. Man skal derfor ikke tage det, vi skriver, så bogstaveligt, siger Brian Sørensen til Newspaq.
Modsat tidligere reklamer er disse modellerne på disse plakater fuldt påklædte. Det skyldes, at Cult tidligere er blevet kritiseret for at bruge nøgne modeller.
