LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Regnmagere får virksomheder til at skyde op af jorden

Fire partnere er gået sammen i selskabet Rainmaking, som lever af at starte nye virksomheder og sælge dem videre, når de er modne.

Den ligner en kæmpe snebold, der er hængt op i loftet. Lampen i mødelokalet er kuglerund, cirka en meter i diameter og tæt besat med hvide fjer.

Gennem glaspartierne er det let at følge med i det travle liv i det kombinerede kontor og indgangsparti, der ligger som en vinkel rundt om mødelokalet. Fra dette kontrolcenter navigerer anpartsselskabet Rainmaking sine fire virksomheder, hvis produktpalette byder på både frokoster og øjenoperationer.

- Vi er en virksomheds- fabrik. Vi får ideen, skaffer kapitalen og tester den på markedet. Vores tanke er, at vi på et tidspunkt sælger hver enkelt virksomhed, siger Martin Bjergegaard, partner i Rainmaking og tilføjer, at visionen er, at hvert virksomhedssalg skal indbringe 100 mio. kr.

Et spørgsmålstegn

Martin Bjergegaard og Morten Bjerregaard Nielsen byder velkommen som to af i alt fire partnere. Sammen har de, siden Rainmaking så dagens lys i september 2006, i det første regnskab, der dækker perioden 14. september 2006 til 31. december 2007, opnået et resultat før skat på knap seks mio. kr. Egen- kapitalen beløb sig til godt 6,5 mio. kr. Regnskabet for 2008 forudser Rainmaking at have klar til april og venter sig et solidt resultat. Det samme gør sig gældende for 2009, selv om Martin Bjergegaard betegner året som »et stort spørgsmålstegn.«

Viften af virksomheder under Rainmakings paraply har fire faner. Ældst er Frokost.dk, som blev stiftet af Martin Bjergegaard i efteråret 2005, og som i begyndelsen havde den autodidakte mediekok Claus Meyer som partner.

Ideen er, at virksomheder i det storkøbenhavnske område kan bestille frokost udefra fra 20 forskellige køkkener med et bredt sortiment.

Godt Syn blev søsat i midten af 2006 i håb om at kunne betjene danske, svenske og norske kunder, som gerne vil skrotte kontaktlinser og briller ved at få foretaget en laseroperation. Virksomheden CityLasik opererer i Tyskland med otte øjenklinikker og er en videreførsel af Godt Syn.

Sidste, men dog et af de ældre, skud blandt Rainmakings virksomhedsspirer er it-virksomheden ValueMaker, som med en årsomsætning på en mio. kr. udvikler ledelsesværktøjer til konsulentvirksomheder og deres kunder.

Ny klinik for syn

Optimismen hos Rainmaking knytter sig især til Godt Syn, der netop har åbnet en klinik i Oslo, som idémagerne forventer sig meget af.

- Vi tiltrækker ekstremt mange kunder deroppe, fordi vi åbner for et nyt marked. Derfor er der stor salgsfremgang selv i disse krisetider, siger Martin Bjergegaard og tilføjer, at indtjeningen i Godt Syn blev ringere i andet halvår 2008, end man havde regnet med. Første halvår 2008 tjente Godt Syn 1,5 mio. kr., men i andet halvår gik 1,4 mio. kr. atter tabt, samtidig med at omsætningen faldt 20-30 procent. Med klinikken i Oslo er salget nu igen på samme niveau som før krisen.

I Tyskland er CityLasik stærkt underskudsgivende. Virksomheden blev skabt, fordi Rainmaking kunne regne sig frem til, at effektiviteten på en øjenklinik kunne højnes væsentligt – udstyret og lægerne kunne simpelthen klare langt flere patienter, end de var vante til.

- Når du kan lave flere operationer per dag, kan du sætte prisen ned, fordi du så får flere operationer at fordele de faste omkostninger ud over, siger Morten Bjerregaard Nielsen, som tilføjer, at den bedre udnyttelse også har gjort operationerne billigere for patienterne.

Selv om Rainmaking forudser en svær periode for CityLasik, tager man ikke udsigterne med tungsind. To tredjedele af CityLasik blev nemlig solgt i august 2008 til konkurrenten Memira, som ejes af den svenske kapitalfond Investor AB, i en købsaftale, som indebærer, at Rainmaking blot skal drive CityLasik, men ikke har nogen andel i finasieringen af virksomheden. Salget af hele CityLasik er endelig afsluttet i 2012. Det er en handel til 28 mio. kr., hvoraf Rainmaking modtager fem-seks mio. kr. plus yderligere kapital afhængig af CityLasiks resultater i 2010 og 2011.

Tillid til frokostprojekt

Frokost.dk er efter tre år med støt stigende årsomsætning fra 20 til i dag 80 mio. kr. – men med nulresultat – nu moden til at begynde at tjene penge. Det har dog været nødvendigt at træffe nogle hårde valg på vejen.

- Jeg tror, at det er kritisk for vores succes, at vi kan tage den slags beslutninger, selvom det ikke er sjovt, understreger Martin Bjerge- gaard.

Troen på Frokost.dk er stærk hos Rainmaking, selv om det har vist sig svært at eksportere ideen til nye markeder. Under navnet Lunsj.no forsøgte Rainmaking at skabe en ny frokostkultur i Oslo efter københavnsk forbillede.

- Nordmændene er i høj grad til en kold madpakke, og det havde vi svært ved at ændre på, forklarer Morten Bjerregaard Nielsen.

Når pengene i folks lommer begynder at blive sparsomme, bliver der større fokus på at gøre en god handel.

Derfor håber Rainmaking, at det er muligt at presse prisen hos mange leverandører, hvis man kan samle en stor flok kunder til et fælleskøb af eksempelvis Skoda Fabia'er. Leverandøren er sikret en stor ordre, og kunderne kan til gengæld få presset varens pris.

- Nu eksperimenterer vi. Vi taler med kunder og afprøver konceptet. Vi lancerer en hjemmeside om to uger, hvor vi forsøger at skaffe nogle kunder og få nogle handler igennem. Vi kan godt lide en lille test, som ikke koster en bondegård, og hvor vi ikke forpligter os tre-fem år ud i fremtiden, fortæller Martin Bjergegaard.

Ikke desto mindre er det Rainmakings forretningsprofil at producere virksomheder, som skibsvæfter producerer skibe. I øjeblikket ser de fire partnere Martin Bjerge-gaard, Morten Bjerregaard Nielsen, Carsten Kølbæk og Morten Abildgaard Kristensen nærmere på områder som fælleskøb og fertilitetsklinikker.

I Tyskland føder hver kvinde blot cirka 1,4 børn i gennemsnit. Når der kommer færre tyskere, ser Martin Bjergegaard en gylden grund til at drive et net af fertilitetsklinikker i landet.

- Det er oplagt at køre videre på vores erfaring med at arbejde sammen med læger i Tyskland. Og når befolkningen er for nedadgående, er der også stort politisk fokus, siger Martin Bjergegaard.

Ideer fra skoven

Ideerne er brygget ude i skoven. Når Rainmaking skal grave dybt ned i forslagskassen og udtænke nye koncepter, foregår det som ofte i et sommerhus indhyldet i træer. Væggene i sommerhuset dækkes af papir, som bliver fyldt af kulørt brainstorm.

- Så har vi en masse blade med skøre forretningsideer med. Vi gør meget det, at vi lader os inspirere af andre og af, hvad der er ude i den store verden. Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken helt fra bunden hver gang, fortæller Martin Bjergegaard.

Til at rejse penge til nulevende og kommende virksomheder benytter Rainmaking sig i øjeblikket af ni investorer. Det lykkedes eksempelvis at rejse 25 mio. kr. i løbet af 2007, hvoraf 15 mio. kr. blev brugt til at skabe CityLasik i Tysland.

- Vi gør meget ud af, at når vi finansierer virksomhederne, går vi ud på investormarkedet og rejser risikovillig kapital. Projekterne er forbundet med en risiko, og derfor er det vigtigt for os, at et enkelt projekt ikke må kunne lukke hele Rainmaking. Vi kommunikerer klart ud til investorerne, at der er en stor fordel, hvis tingene går godt, men det modsvares af en højere risiko, siger Morten Bjerregaard Nielsen, som derfor understreger, at man kun gør brug af professionelle investorer.

Åbenhed og hurtig værdi-skabelse er kerneværdier hos Rainmaking. Nye forretningsideer får hurtigt lov at komme ud i offentligheden, og også virksomhedsnavnet fortæller om Rainmakings ambitionsniveau.

- Vi synes, navnet Rainmaking giver en fed energi. Lad os lave noget vildt, lad os lave noget, der skaber værdi. En rainmaker er en, som tænker ud af boksen for at skabe vækst og fremgang, beskriver Martin Bjergegaard.Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus

ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier