Dansk lov giver alle momsregistrede virksomheder forholdsvis let adgang til at beskytte sig mod uønskede reklame-tilbud, men reglerne benyttes af de færreste.

- Reklamebeskyttelsen er et effektivt værn mod uønskede reklame-henvendelser. Overtrædelser kan meldes til politiet, og vil blive straffet med bøde. Men det er meget få virksomheder, der har bedt om reklamebeskyttelse. Måske fordi de vil være sikre på, at de kan kontaktes af kunder og leverandører, siger kontorchef Vivi Basballe fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Annoncehajer og andre mere eller mindre tvivlsomme fupfirmaer udnytter data fra det offentlige virksomhedsregister, CVR-registret, til at kontakte især nystartede virksomheder med tilbud om annoncering. Men alle momsregistrede virksomheder kan bede om at blive reklamebeskyttet, hvorefter det bliver ulovligt at henvende sig med til de registrerede virksomheder med reklame-tilbud.

Ud af cirka 550.000 danske virksomheder med CVR-nummer er det blot 6.800, der har bedt om reklamebeskyttelse.

- Tallet har været nogenlunde konstant de seneste år, siger Vivi Basballe.

Unuanceret lov

Håndværksrådet er ikke begejstrerede for loven.

- Det er for bureaukratisk at blive reklamebeskyttet. Derudover loven for unuanceret. Der er eksempelvis ikke mulighed for udelukkende at frabede sig telefoniske henvendelser. Mange virksomheder generes af telefonsælgere, men vil gerne bladre i eksempelvis kataloger, siger chefjurist Peter Andersen fra Håndværksrådet.

Håndværksrådet er aktive i kampen mod annoncehajer. Erhvervsorganisationen har blandt andet taget inititativ til en politianmeldelse af et formodet fupfirma. Erfaringerne fra denne sag viser, at det kan være meget svært at for politiet at finde beviser i denne slags sager.

Men ovenstående sag ventes at blive gennemført ved en domstol i foråret.