Har du først lukket et enkelt fupfirma inden for i varmen, er der stor sandsynlighed for, at markedets øvrige fuppere også går målrettet efter din virksomhed.
Mange af de virksomheder, der har fortalt deres historie til ErhvervsBladet, oplever en voldsom stigning i henvendelser fra annonceringsmedier, når de først har smidt penge efter et fupfirma.
- Vi har præcis de samme erfaringer. Det er meget mystisk, at kunder, der aldrig har været ramt af annoncehajer før, bliver kimet ned af ti forskellige fupfirmaer ugen efter, de har betalt et par tusinde til den første, fortæller jurist Jeppe Rosenmejer. Når man graver dybere i sagerne, danner der sig et mønster, som fupfirmaerne antageligvis arbejder efter. Et mønster der peger på, at fupfirmaerne hjælper hinanden til at få skovlen under det danske erhvervsliv.
- Vi formoder, der er en eller anden form for samarbejde mellem fupfirmaerne, men det er desværre ikke noget vi kan dokumentere, siger Jeppe Rosenmejer.

Berith staves Berit

En ting er strømmen af henvendelser der følger i kølvandet på fupfirmaerne, men Jeppe Rosenmejer kan huske en konkret sag, der for alvor hældte benzin på bålet af formodninger om et særligt samarbejde fupfirmaerne imellem.
- Vi havde en henvendelse for et stykke tid tilbage, hvor navnet på en virksomheds sekretær blev stavet forkert, men på den samme måde af tre tilsyneladende uafhængige firmaer. Hendes navn var Berit, men på alle henvendelserne fra fupfirmaerne var hendes navn stavet Berith, husker Jeppe Rosenmejer. Berit var kun gået i fælden hos et enkelt fupfirma, men hendes oplysninger var tilsyneladende røget videre til resten af fup-standen. I hvert fald begyndte en lind strøm af fakturaer og ordrebekræftelser at indløbe på faxen med skriften: "Efter behagelig samtale med Berith fremsender vi hermed¿".

Et netværk af fup

Der er altså stor sandsynlighed for, at fupperne på en eller anden måde har adgang til hinandens kunderegistre.
Men hvordan informationerne bliver formidlet mellem fupfirmaerne er det virkeligt interessante.
- Måske har de et internt system, hvor de sender oplysninger til hinanden, men det er også muligt, at de overvåger hinandens hjemmesider, siger Jeppe Rosenmejer. De virksomheder, der er gået i fælden, figurerer ofte øverst på fupfirmaets hjemmeside for at øge troværdigheden. En anden mulighed er kommunikationen mellem folkene bag fupfirmaerne.
- Vi ser ofte, at fupfirmaernes nøglemedarbejdere går ud og starter et andet firma. Måske har de fået tilladelse af deres gamle arbejdsplads og måske tager de oplysninger med. I hvert fald eksisterer der allerede her et netværk, hvori man kunne tro, der bliver udvekslet erfaringer og oplysninger, gætter Jeppe rosenmejer. Oplysningerne på de lette ofre er naturligvis guld værd for fupfirmaerne, men det er svært at forestille sig, at der skulle lægge økonomiske motivationer bag udvekslingen af informationer.
- Måske forsøger de at dele kagen imellem sig, men det tror jeg nu ikke, siger Jeppe Rosenmejer.