Erhvervsmand overtager aktiviteterne i konkursramt maskinfabrik.
Den østjyske underleverandør Carstens og Larsen er nu reddet efter en konkurs tidligere på efteråret.
Det skriver Børsen.
Avisen oplyser, at holdingselskabet SMa Holding med erhvervsmanden Søren Mark Andersen i spidsen har overtaget aktiviteterne i Carstens & Larsen. Derudover har også to personer fra virksomhedens ledelse investeret i redningsaktionen.
Storkunder opfordrede til redning
I første omgang genansætter virksomheden 20 af de 35 afskedigede medarbejdere.
- Kunder som Danfoss, Linak, Velux og B&O har sagt til mig, at de ville være kede af at miste Carstens & Larsen som underleverandør, udtaler Søren Mark Andersen til Børsen.