Efter flere års forgæves kamp mod kræften måtte tidligere øldirektør mandag morgen give op.
Den tidligere direktør for det fynske ølfirma Albani, tidligere rådmand i Odense i den daværende kultur- og socialforvaltning, Jørgen Lund, Næsby, er død 74 år.
Det skriver Fyens Stiftstidende torsdag.
Efter en meget lang erhvervskarriere, hvor Jørgen Lund var direktør for den fynske ølgigant, besluttede han sig for at stille op for Venstre til byrådsvalget i 1997. Jørgen Lund fik således
to perioder i Odense Byråd, inden han stoppede som 70-årig.
I de senere år var Jørgen Lund plaget af kræft, men nåede trods sygdommen at få mange gode stunder med hustruen Ulla, og en stor børneflok inklusive seks børnebørn og et oldebarn, skriver Fyens Stiftstidende.
Jørgen Lund døde mandag morgen på Odense Universitetshospital.