LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Ny type annoncehajer på nettet

Plattenslagere. I kølvandet på domænesnyltere og annoncehajer er der dukket en ny type plattenslager op.

En ny type plattenslagere jager i øjeblikket mindre virksomheder.

Fupmagerne bilder virksomhederne ind, at en domænesnylter er lige ved at overtage et domænenavn, der kan forveksles med virksomhedens eksisterende domænenavn.

Det er ofte løgn og virksomheden smider penge ud af vinduet, hvis ejeren lader sig overtale.
Derfor sammenligner DK-Hostmaster også fremgangsmåden med de berygtede annoncehajers virke.

- Det er nogle meget aggressive sælgertyper, som kontakter mindre virksomheder og forsøger at overbevise dem om, at de blot vil hjælpe virksomheden med at undgå domænesnyltere. Det koster selvfølgelig penge og er ren plat, forklarer kommunikationsdirektør i DK-Hostmaster, Lotte Seheim.

Et eksempel på de nye plattenslageres fremgangsmåde oplevede Poul Ellegaard, der er direktør for Brini-Maskinfabrik i Stenløse, da han sidste uge blev kontaktet af en person, som hævdede, at vedkommende repræsenterede firmaet IT-Værket.

- Han præsenterede sig som en Christian Rosenkrands, og han forklarede mig, at han tilfældigvis havde lagt mærke til, at en svensk virksomhed var ved at registrere domænenavnet Brinimaskinfabrik.dk. Det domænenavn vi ejer i dag staves med bindestreg. Han fortalte desuden, at IT-Værket normalt ikke ringede ud til folk, men denne gang gjorde han en undtagelse, da han mente, at der var stor sandsynlighed for, at domænet ville blive misbrugt, siger Poul Ellegaard.

Personen forlangte 197 euro svarende til næsten 1500 kr. for at sørge for, at den svenske virksomhed ikke fik fat i domænet.

Firmaet findes ikke

Poul Ellegaard afslog tilbudet, hvilket tyder på at være en klog disposition. Søgninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller google på IT-Værket giver ikke resultater. Meget peger altså på, at firmaet ikke eksisterer.

ErhvervsBladet har desuden fået DK-Hostmaster til at foretage en søgning på domænenavnet brinimaskinfabrik.dk. Søgningen viste, at ingen på nuværende tidspunkt hverken har registreret eller reserveret domænet - opkaldet var altså indtil videre et bluff.

- Det vi oplever er, at det oftest er mindre virksomheder, der bliver udsat for de her fiduser. Rådet herfra er, at man som virksomhedsejer skal tage en dyb indånding og lade være med at gå i panik, når man bliver kontaktet af sådanne typer, siger Lotte Seheim.

Hvis en hjemmeside i værste fald benytter et domænenavn, som ligger tæt op af en virksomhed, og indholdet er af en sådan karakter, som virksomheden opfatter krænkende, er der hjælp at hente. DK-Hostmaster har nemlig en række suspensionsregler, der kan benyttes i den sammenhæng. På den måde kan en krækende hjemmeside lukkes.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Iværksættere isolerer byggepladser

06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier