LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Ny strategi betød stor eksport

Producent af affaldskomprimatorer har på får år udviklet sig til en global virksomhed med en eksportandel på over 90 procent.

Da virksomheden Bramidan A/S i Bramming for mere end tre år siden i kølvandet på et generationsskifte formulerede en tre-års strategiplan, var et af hovedmålene en internationalisering.

I september i år var tre-års perioden slut, og adm. direktør Henrik Dueholm Madsen kunne konstatere, at virksomheden nu havde forhandlere i 40 lande verden over.

En ny strategiplan er vedtaget. Henrik Dueholm Madsen ønsker ikke i detaljer at løfte sløret for indholdet, men den enkle version hedder: Fortsæt – gør det én gang til!

Internationaliseringen har nemlig ikke bare løftet omsætningen med årlige, stabile vækstrater. Indtjeningen er fuldt med.

Selv om den nye strategiplan ikke er offentlig tilgængelig, vil direktøren godt erklære, at Bramidan, der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af komprimatorer og industrielle rømmesystemer, arbejder på at blive en af verdens tre mest betydende leverandører af såkaldt vertikale affaldskomprimatorer, der er virksomhedens hovedben.

Internationaliseringen er ikke kommet af sig selv. Den har krævet hårdt arbejde, fastslår Henrik Dueholm Madsen.

Sproglig oprustning

I to lande, Holland og Polen, har Bramidan egne salgs- og servicefilialer, men på alle øvrige markeder repræsenteres virksomheden af forhandlere.

De er fundet, oplyser direktøren, gennem omfattende screeninger af forhandlere, der enten direkte er en del af branchen for affaldshåndtering eller, som befinder sig i en beslægtet branche som for eksempel intern transport. Samtlige forhandlere har i dag Bramidans produkter på lager.

Henrik Dueholm Madsen vedgår, at man ikke altid kan ramme 100 procent rigtig med hensyn til at finde den rette forhandler.

- Selvfølgelig kan vi ikke det. Vi går helt ud i hjørnerne af et marked, men vi er blevet meget bedre til at skyde rigtigt første gang. Det er også nødvendigt, siger han.

Typisk leder man efter forhandlere, hvor Bramidans produkter får en væsentlig position hos den enkelte

Internationaliseringen har krævet en oprustning på det sproglige område. I dag høres der både engelsk, tysk, fransk og spansk i Bramming, og det ligger i kortene, at Bramidan på sigt vil få flere flersprogede medarbejdere.

Vanskeligt år

Bramidans aktiviteter hører ikke til blandt de mest konjunkturfølsomme. Tværtimod er et af salgsargumenterne for affaldskomprimatorer, at de bidrager til, at kunderne sparer penge.

Alligevel venter Henrik Dueholm Madsen et vanskeligt 2009.

- Vi har ganske vist haft et godt fjerde kvartal i år, men vi kan næppe undgå, at krisen også på et tidspunkt vil berøre os. Alle arbejder på at nedbringe lagrene og styrke likviditeten. Derfor er vi også forberedte på et år med lavere vækst – måske endda nulvækst. Vi har imidlertid en robust økonomi, og vi skal nok være parate til at erobre markedsandele. Jeg er helt sikker på, at vi kommer godt ud på den anden side af krisen, siger han.

Den jyske virksomhed blev for mere end 30 år siden grundlagt af ægteparret Annelise og Anders Haahr Jensen, der i 2004 indledte et generationsskifte med salget af store aktieposter til virksomhedens nuværende adm. direktør Henrik Dueholm Madsen og investeringsselskabet Industri Udvikling.

Det glidende generationsskifte fortsatte to år senere med salget af endnu en aktiepost til fem ledende medarbejdere, der købte ti procent af aktierne i holdingselskabet.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Den europæiske innovationspolitik skal stress-testes

11:47 |  BUSINESS.DK Til oktober afholdes konferencen "INNOVA 2012" i København, hvor repræsentanter fra hele innovations-EU skal stress-teste innovationspolitikken og støtteordningerne - og skabe rammerne for fremtidens innovationstiltag.

Amerikansk succesiværksætter vil analysere din krop

I går 09:13 |  BUSINESS.DK Manden bag en af USA’s største onlinesucceser er nu ved at forberede sig på et nyt iværksættereventyr.

Lukket Vestas-fabrik bliver til offshorepark

13:51 |  BUSINESS.DK En gruppe af norske og danske virksomheder i Skagen vil bygge springbræt til norske offshore-kunder.

Europa hentede 300 venture-milliarder i 2011

I går 14:58 |  BUSINESS.DK Ny rapport fra den europæiske venture- og kapitalfondsbranche EVCA viser, at der er blevet rejst 300 milliarder kroner i Europa i 2011

Gymnasiepiger modtager venture-penge

I går 06:15 |  BUSINESS.DK I en blanding af hættetrøjer, jakkesæt og X-factor var tre business angels på besøg på Niels Brock. Én virksomhed modtager funding, en anden er inviteret til forhandling.

Klik dig til en taxi i hele verden

I går 09:00 |  BUSINESS.DK Click A Taxi vil være globale og går målrettet efter at gøre sig lækker for internationale kapitalister. Virksomheden føjer i disse dage Storbritannien til netværket og satser stort på fodbold-EM.

Kaospilot vil skabe orden i kaos på Akropolis

14.05.12 - 15:00 |  BUSINESS.DK Akropolis skal lægge sten og søjler til et ambitiøst projekt, der har til formål at løse flere af grækernes udfordringer. Bagmanden studerer til Kaospilot i Århus.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier