Firma med 250 ansatte har fået ny direktør.
Lars Ormstrup afløser Morten S. Hansen som direktør hos hjulfirmaet GKN Wheels, der har hjemme i Nagbøl ved Kolding.
Mortens S. Hansen får nu ansvaret for alle Wheels-fabrikker i verden, mens den nye direktør tidligere har været produktionschef på fabrikken, der fremstiller og sælger hjul til landbrugs- og entreprenørmaskiner, skriver JydskeVestkysten.
Firmaet, der har 250 ansatte, måtte sidste år på grund af krisen skære markant ned i medarbejderstaben.