LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Henning Bagger/Scanpix

Nordjysk forsvarsklynge på vej

Treårigt projekt til to mio. kr. skal skabe et nordjysk klyngesamarbejde for underleverandører med mod og vilje til forsvarsleverancer.

Går det, som initiativtagerne håber, vil Nordjylland om tre år have en stærk klynge af underleverandørvirksomheder, som er klar til at levere til den internationale forsvars- og sikkerhedsindustri.

Det er i hvert fald målet med etableringen af et nyt treårigt projekt til to millioner kroner, der er bevilget af det såkaldte Aalborg Samarbejdets Erhvervslederforum.

Aalborg Samarbejdet er fire kommuner, der samarbejder på en række områder. Foruden Aalborg er det Jammerbugt, Rebild og Vesthimmerland kommuner.

Etableringen af det nye projekt, der gennem hele projektperioden får en fastansat projektleder fra Aalborg Universitet, bliver en realitet efter en langt tilløb, hvor især Hydrema i Støvring har været en af dynamoerne i hele udviklingsprocessen.

Den nordjyske fabrik er efterhånden blevet en erfaren leverandør til forsvars- og sikkerhedsindustrien. Nordjyderne har selv udviklet og fremstillet militære rendegravere og en spektakulær minerydder, men Hydrema har også fungeret som systemleverandør for den svenske virksomhed BAE Systems Hägglunds, der har leveret 45 infanteri-kampkøretøjer til det danske forsvar.

Direktøren hedder Jan Werner Jensen, og han sidder selv i Aalborg Samarbejdets Erhvervslederforum.

Udvikling af teknologi

Hydrema har på egen hånd bestræbt sig på at skabe sig eget underleverandørnetværk på det forsvars- og sikkerhedsmæssige område, men koncernen har som sådan ikke ressourcerne til at generere ordrer fra udenlandske indkøbere til udvalgte nordjyske underleverandører, fastslår Jan Werner Jensen. Det er til gengæld et af målene for den nye klynge.

Ifølge Hydrema-direktøren er der desuden lagt op til, at klyngen i Nordjylland først og fremmest skal koncentrere sig om landbaserede systemer, hvor ikke bare Hydrema, men også DCS Group i Nørresundby har erfaringer med leverancer af lejrudstyr.

- Hvis vi skal udvikle landsdelens kompetencer på det forsvars- og sikkerhedsmæssige område, er det givetvis en fordel at indsnævre os kompetencemæssigt, men det betyder ikke, at vi udelukker samarbejder med andre netværk i landet, der måske vil satse anderledes på luftbårne eller maritime systemer. Jeg vil også gerne understrege, at dannelsen af en klynge ikke pr. automatik udelukker andre interesserede virksomheder, som geografisk ikke holder til i de fire kommuner. Vi vil være åbne over for alle henvendelser, siger Jan Werner Jensen.

I forvejen er Hydrema medlem af det landsdækkende netværk af virksomheder med interesse i forsvars- og sikkerhedsindustrien, CenSec. Den nordjyske direktør venter, at den nordjyske klynge vil få et tæt samarbejde også med dette netværk.

I og med at projektlederen er hentet på Aalborg Universitet er der samtidig lagt op til, at arbejdet med klyngen eller underleverandør-netværket, om man vil, kan resultere i teknologiudvikling på området.

Ambitionen er, at klyngen, efter den tre år lange projektperiode, økonomisk kan stå på egne ben på normale forretningsmæssige vilkår.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier