LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Netbutikker søger alternativer til Google

Nethandel. Søgegiganten Google sidder tungt på markedet for netsøgninger i Danmark. Netvirksomheder begynder at overveje alternativer i et forsøg på at sprede risikoen.

Danskerne er glade for søgemaskinen Google, der har opnået en monopollignende status hos forbrugere og virksomheder, der leder efter varer og informationer på nettet. Populariteten betyder, at Google kan hæve priserne på de populære annoncepladser i form af søgeord. Nu begynder flere nethandlende at lede efter alternativer til Google, og dermed minimere afhængigheden.

- Vi oplevede i marts og april måned prisstigninger svarende til 20 og 25 procent på populære søgeord hos Google som vi ønskede at bruge. Så massive prisstigninger ville vi ikke acceptere på andre former for markedsføring, og vi begynder nu at vurdere, om vi kan finde andre kanaler, vi skal satse mere på, siger adm. direktør Max Riis Christensen fra tøjbutikken Trendybaby.dk.

Auktion

Mange danske netvirksomheder køber søgeord hos Google som eksempelvis 'børnetøj', 'biludstyr' og 'aviser'. Mod betaling eksponeres annoncørerne over for Googles brugere, når de benytter et af de ønskede søgeord.

På nettet er der eksempelvis mange forhandlere af børnetøj, og for dem har det stor værdi, at blive eksponeret over for brugere, som søger efter informationer om de pågældende produkter.

- Den måde Google har opbygget deres annoncer på gør, at vi som annoncører prøver at byde over hinanden. Dermed er vi selv med til at øge prisen for annoncerne. Den, der vil betale mest for en besøgende på sit website, får annoncepladsen. Vi kunne formentligt stadig tjene penge på at købe flere søgeord, men så er vi også med til at presse prisen opad. Det er en dårlig spiral, og vi er altså ved at nå loftet for, hvor meget man kan betale, siger Max Riis Christensen.

Direktør Morten Kamper fra de nethandlendes organisation, FDIH, vurderer at mere end 100 danske netbutikker får mere end 50 procent af deres omsætningen på trafik fra Google. Og det tal ventes kun at stige.

- Der er et voksende antal netbutikker, der er for afhængige af Google. De bør ikke lægge alle deres æg i en kurv, siger han og fortsætter:

- Jeg har hørt historier fra flere nethandlende, der har købt sig til gode eksponeringer på Google. Men så har Google eksempelvis op til ændret på forudsætningerne, og virksomhederne er ryget ned af listerne. Det har ramt dem hårdt.

Morten Kamper frygter dog ikke, at Google får en status, hvor virksomheden selv kan diktere priserne.

- Prisen hos Google er markedsbestemt. Hvis det bliver for dyrt, vil annoncørerne finde andre kanaler, siger han.

Selvom flere virksomheder i følge Morten Kamper i dag er for afhængige af Google, er der fortsat mange, som ikke udnytter potentialet hos Google.

- Det er ikke blevet nemmere at profilere sig i søgemaskinerne, men onlineannoncering er et voksende marked. Og vi har endnu ikke nået loftet for, hvor meget priserne kan stige. Heller ikke hos Google.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier