LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

NASA bejler til dansk firma

Det lille danske firma Aquaporin, som laver membraner til vandrensning, har fået en varm velkomst i USA både af potentielle investorer og hos NASA.

(SILICON VALLEY) »Join the water revolution« står der på en selvlysende grøn slide, som Peter Holme Jensen, CEO hos Aquaporin, viser tilhørerne på den californiske vand workshop Innovative Water Solutions. Den opfordring har den danske ph.d. i biokemi selv tænkt sig at følge.

Firmaet laver som nogle af de eneste i verden biologiske membraner ved at simulere et af naturens egne proteiner, aquaporiner, der sidder i cellevæggen og sikrer, at kun vandmolekyler trænger igennem membranen.

Potentialet er der ingen tvivl om. Den patenterede nanomembran har i forsøg vist sig at være 100 gange renere end det reneste vand i dag – det såkaldte ultrarene vand, som for eksempel bruges i store mængder i halvlederindustrien til at vaske chips, inden de skal coates. På længere sigt vil membranen også kunne bruges til afsaltning af vand i havindvindingsanlæg.

Markedet for ultrarent vand vurderes i øjeblikket til globalt at udgøre 20 milliarder kroner årligt, mens membranfiltrering til indvinding af havvand har en markedsværdi på 50 milliarder kroner.

- Vi satser først på ultrarent vand, fordi markedsadgangen her er nemmere, hvilket vil give os mulighed for at videreudvikle konceptet og derefter fokusere på afsaltnings-industrien, fortæller Peter Holme Jensen.

Han fik på workshoppen samtidig mulighed for at komme ind på et helt uventet marked, da han mødte ingeniør hos NASA, Michael Flynn, som er laboratorieleder hos det amerikanske rumselskab.

Attraktivt for NASA

Han er på udkig efter teknologier, der kan anvendes i rumfærgen Orion og forklarer, at Aquaporin membranen vil kunne bruges i katastrofeberedskab, hvor rumfærgen mister kabinetryk og astronauterne er nødt til at bære tryk-dragter, hvor de kun kan indtage næring gennem en slange. Membranen kan her filtrere vandet ud af astronauternes urin, som herefter bliver mikset med et proteinpulver og indtaget som læskedrik.

- Aquaporins membran fungerer som en menneskelig nyre, så det er en attraktiv teknologi for os at kigge på. Desuden vejer den kun halvt så meget som den teknologi, vi anvender nu, og det er altafgørende for os, siger Michael Flynn og fortæller, at det koster knap 100.000 kroner for hvert kilo, der skal sendes ud i rummet.

Peter Holme Jensen skal nu underskrive et samarbejdspapir med NASA og ser frem til at videreudvikle produktet sammen med dem.

- Selvom anvendelsen af membranen til det her formål nok ikke er noget, vi kan bruge i andre sammenhænge, så vil det da være fantastisk at få NASA som referencekunde, mener han.

Amerikanske investorer har også set nærmere på de prisbesparelser Aquaporin teknologien kan medføre.

Marco Demiroz, partner hos venturekapitalfirmaet, Trinity Ventures, har længe fulgt med inden for membranteknologier og er fascineret af Aquaporin, hvis membran i laboratorieforsøg har kunnet filtrere vand under et tryk fem gange lavere end eksisterende teknologier.

- Ultrarent vand samt indvinding af drikkevand fra havvand er i dag uhyre kostbart at fremstille på grund af det store energiforbrug der går til at danne det høje tryk, som det kræver at presse vandet gennem membranen. Hvis Aquaporin kan gøre det billigere og bedre, så vil det appellere til et globalt marked, forudsiger han.

Peter Holme Jensen skal mødes med flere amerikanske investorer, men understreger at det ikke primært er en pengemand, Aquaporin er efter.

- Det skal samtidig være en værdifuld partner, der kan hjælpe os i kommercialiseringsprocessen herovre. Vi har et godt netværk i Europa allerede, men slet ikke et tilsvarende i USA. Derfor er vi også kritiske, når vi mødes med amerikanske investorer. Vi skal være sikre på, at de kender vandmarkedet, siger han.

Aquaporin starter de første field tests af membran teknologien i samarbejde med det franske vandforsyningsselskab Veolia i slutningen af 2009. Med på forskerholdet er også DTU, Syddansk Universitet og Novozymes.

Projektet er støttet af Højteknologifonden med 10 mio. kr. og fik sidste år 37 mio. kr. af det danske investeringsselskab M. Goldschmidt Capital A/S samt Teknologisk Innovation A/S.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Iværksættere isolerer byggepladser

06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier