Danmark er godt med, når det handler om forskning i nanoteknologi og virksomhedernes interesse for at lege med – dét er også tvingende nødvendigt, mener eksperterne.
Overalt i verden sidder forskere og virksomheder, som indgående beskæftiger sig med nanoscience og nanoteknologi.
Det er blevet kaldt den næste industrielle revolution, hvor det for Danmark handler om at være med helt fremme, hvis vi ikke skal glide bag af dansen.
Det kræver ikke bare dygtige forskere. Det kræver også en fremsynet industri, som viser interesse i nano, der kommer af det græske ord for dværg: nanos.
Her er der godt nyt fra en herre centralt placeret i det hele. Klaus Bock hedder han. Han er ikke alene professor, men også formand for Danmarks Grundforskningsfond og næstformand i Højteknologifonden, hvor bestyrelsesformanden for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, sidder for bordenden.
Hvor Danmarks Grundforskningsfond, som navnet antyder, bevilger penge til ren grundforskning, står Højteknologifonden parat med penge til kommercielt rettede projekter, hvor universitetsverdenen og erhvervsliv i forening skaber helt nye produkter og teknologier. Nanoteknologiske projekter modtog en femtedel af samtlige bevillinger fra 2005 til 2008 svarende til 186 mio. kr.
Lige meget, om Klaus Bock, har grundforsknings-kasketten på eller, han skifter til højteknologi-kasketten, kan han lide, det han ser.
I verdensklasse
Danmarks Grundforskningsfond bevilgede tidligere på året 45 mio. kr. til tre nye dansk-kinesiske forskningscentre inden for nanoteknologi. Der var mange flere nano-konsortier, der søgte fonden om midler, men alle har været gennem en international ekspertbedømmelse.
- Projekterne blev bedømt forskelligt, men generelt fik projekterne fine ord med på vejen, og de tre projekter, der bliver til noget, vil jeg på baggrund af eksperternes bedømmelse ligefrem kalde verdensklasse, siger Klaus Bock.
Når det handler om Højteknologifonden glæder han sig over, at virksomhedernes interesse for at deltage i nano-teknologiske udviklingsprojekter er stærkt stigende, og ansøgningerne overgår klart fondens økonomiske formåen.
Kina langt fremme
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Heller ikke i den danske nanoskov. Klaus Bock peger blandt andet på, at det ikke er tilfældigt, når der etableres tre forskningscentre i samarbejde med kinesiske forskningsmiljøer. Kina er meget langt fremme inden for nanoteknologi.
Det bekræftes af en af landets skarpeste hjerner på området, professor Flemming Besenbacher, der er leder af iNANO, Interdisciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet. Han talte i sidste uge ved en stor nanoteknologisk konference, ChinaNANO 2009 i Beijing, hvor han, også i sidste uge, blev æresmedlem af Chinese Chemical Society; en af de talrige hædersbevisninger, Flemming Besenbacher har modtaget i sin karriere.
Lang pay back-tid
- På nogle områder står Danmark stærkt, når vi tager vores størrelse og vores økonomi i betragtning. Det er lidt ligesom de olympiske lege. På nogle områder henter vi guldmedaljer. På andre er vi ikke på skamlen, men jeg kunne godt tænke mig en endnu stærkere satsning på nanoscience og nanoteknologi i form af et nationalt program i stil med det, USA’s tidligere præsident, Bill Clinton, stod bag sidst i 1990’erne. Mange lande, vi skal konkurrere med, bruger langt flere penge på nanoscience og nanoteknologi end os. Politikerne skal ikke bevilge pengene i forventning om en pay back-tid på to, tre eller fire år. Vi skuer ti til femten år ud i fremtiden, siger han.
Det skal ses som en investering i dansk industri og dermed danske arbejdspladsers fremtid, understreger han. Ifølge Flemming Besenbacher er den internationale konkurrence nemlig benhård.
- Vi skal tage Kina alvorligt. Netop i disse år returnerer mange kinesere til hjemlandet efter at have taget en ph.d.-grad inden for nanoscience blandt andet i USA, og de kommer hjem, fordi forskningsmiljøet i Kina efterhånden er blevet bedre i Kina end i USA, og der er flere penge i forskning i nanoscience, siger han.
Nano for velfærd
Skulle vi begynde at slække grebet om nanoteknologien herhjemme, er han ikke i tvivl om konsekvensen.
- Så behøver vi i hvert fald ikke at drøfte velfærd om ti eller femten år, for den bliver der altså ikke råd til, lyder dommen.
Den jyske professor mener i øvrigt slet ikke, at ordet revolution er passende. Han foretrækker at kalde nanoteknologien en evolution.
- Jeg tror ikke på et pludseligt kæmpespring i nogen retning. Til gengæld tror jeg på, at nanoteknologien gradvist vil trænge ind i de fleste produkter og brancher de kommende år. Store som små virksomheder bør følge godt med, forklarer han.
