En række landmænd fortryder nu, at det gennem flere år har været moderne at spare på isoleringen i staldbygninger.
Landmænd med moderne åbne landbrugsstalde har i øjeblikket store problemer med frosne vandrør og malkerobotter, der ikke fungerer som de skal, fordi det er for koldt, beretter DR P4.
Problemet er, at det gennem de seneste mange år har været moderne at lade være med at isolere staldene.
- Det er gået godt i rigtig mange år. Men den hårde vinter i år med temperaturer i nat ned til 10 - 15 graders frost har skabt store problemer, siger landboformand Claus Christensen fra Sydvestjysk Landboforening til P4 Esbjerg.
Spareiver hævner sig
Der er sparet mange penge ved at skære ned på isoleringen. Men det hævner sig nu, hvor frosne vandrør og problemer med malkerobotterne, der skal have varme for at de kan fungere, kan vise sig at blive et bekostelig affære for mange.
Claus Christensen mener, at mange landmænd lige nu nok ønsker sig tilbage den tid, hvor man havde gode isolerede stalde.