LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix

Mislykket formandsopgør i smv-organisation

Fem minutter i lukketid lykkedes det for smv-organisationen DS Håndværk & Industri at få styr på tropperne, inden interne splittelse ville have sendt rystelser helt op i Håndværksrådet.

Formandsstolen var usædvanlig varm, da Jim Stjerne Hansen satte sig til rette i den onsdag eftermiddag på et møde i hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri, den største medlemsorganisation i Håndværksrådet. Måske endda glohed. Flere bestyrelsesmedlemmer ville af med formanden.

- Det var naturligvis ikke særlig rart, og det var da klart også et opråb til mig om, at jeg skal være bedre til at orientere mit bagland. Heldigvis kunne vi blive enige, da jeg fik lejlighed til at forklare, hvordan tingene hænger sammen, fortæller Jim Stjerne Hansen, der efter onsdagens bestyrelsesmøde stadig er formand i DS Håndværk & Industri.

- Der har i bestyrelsen været utilfredshed med min håndtering af sagen omkring lukningen af Håndværksrådet International A/S i Viborg og den mulige udskillelse af Håndværksrådets interne afdeling i et nyt selskab. Sammenfaldet af begivenheder har været uheldig, og jeg har ikke haft lejlighed til at orientere bestyrelsen rettidigt. Og så har nogen følt, at jeg løb Håndværksrådets ærinde mere end min egen organisations, siger Jim Stjerne Hansen, der ud over sin formandspost i DS Håndværk & Industri også har bestyrelsesposter i Håndværksrådet, fonden Håndværkets Hus og den konkurstruede HVRI i Viborg.

Og det er netop sidstnævnte og Jim Stjerne Hansens mange kasketter, der har været kernen i problematikken.

Læs mere om sagen her:

Stor uenighed om internationalt Håndværksråd

Mangel på eksportdrømme lukker Håndværksrådet

Håndværksrådet International på vej mod konkurs

Fordækt spil

For godt 14 dage siden skrev ErhvervsBladet om den skrantende økonomiske situation i HVRI - en konsulentvirksomhed, der har både DS Håndværk & Industri, Håndværksrådet og flere andre erhvervsorganisationer i ejerkredsen. I forbindelse med den forventede lukning af selskabet, fandt en række overvejelser sted - overvejelser der havde til hensigt, at holde alle involverede parter bedst muligt skadesløse.

Men resultatet blev det stik modsatte, da uenigheder i organisationen blev særdeles synlige for omverdenen, da historien begyndte at rulle i Erhvervsbladet.dk. Det satte ikke kun formanden, men også alle smv-organisationerne i et særdeles uheldigt lys.

- Det er en måde at føre politik på, som ikke høre nogen steder hjemme. For det har ikke kun været til skade for os selv, men også for andre med interesser i HVRI og det nye internationale selskab. Specielt Håndværksrådet, siger Jim Stjerne Hansen.

Overvejelser

Blandt overvejelserne var en mulig ændring af selskabsnavnet Håndværksrådet International A/S forud for indgivelsen af konkurs, der skulle hindre, at virksomhedens medejer og navnebror, Håndværksrådet, skulle blive offer for misforståelser og lide skade i forbindelse med offentliggørelsen lukningen.

En anden overvejelse gik på, hvorvidt man kunne flytte nogle af aktiviteterne fra det konkurstruede HVRI over i et nyt selskab med udgangspunkt i Håndværksrådets interne internationale afdeling - en selskabsoprettelse, der har været i støbeskeen i Håndværksrådet et års tid.

Disse overvejelser havde givet flere bestyrelsesmedlemmer en opfattelse af, at beslutninger blev truffet hen over hovedet på dem, hvorfor de krævede formandens afgang.

Arbejdsro

Dermed er hverken Jim Stjerne Hansens eller andre bestyrelseshoveder i DS Håndværk & Industri på vej til at rulle. Nu handler det om hurtigst muligt at få lukket denne sag og komme videre med arbejdet:

- Vi har aftalt, at jeg fremover vil inddrage min bestyrelse og direktion i DS Håndværk & Industri endnu grundigere i alle sager. Vi har givet hinanden håndslag på, at det er DS’ interesser, der til enhver tid er vigtigst, siger Jim Stjerne Hansen, der også gerne vil benytte lejligheden til at beklage de gener, denne sag har medført hans egne medlemmer og Håndværksrådet.

- Vi må hurtigst muligt få genetableret samarbejdet i alle led. Vi har mange gode og relevante sager i gang - blandt andet ved jeg, at der er ved at være hul igennem til Finanstilsynet og deres udspil til netbank-sikkerhed for virksomheder. Det er en vigtig sag for os, så det er bare om at komme i arbejdstøjet, siger Jim Stjerne Hansen.

Læs mere om sagen her:

Stor uenighed om internationalt Håndværksråd

Mangel på eksportdrømme lukker Håndværksrådet

Håndværksrådet International på vej mod konkurs

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier