910MCV-2 er den usexede modelbetegnelse på Hydremas minerydder, der har banet vejen for en af de større danske succeser inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien.

Dét, der i 1996 begyndte med udviklingen af en sikker minerydder til de danske tropper i eks-Jugoslavien, er i dag en international succes i lande verden over.

Hydrema er for længst blevet en etableret aktør i forsvars- og sikkerhedsindustrien og det i en grad, så nordjyderne senest har opført en helt ny fabrik på 2.000 kvadratmeter med tilhørende auditorium og undervisningslokaler for udenlandske delegationer. Fabrikken er udelukkende dedikeret de forsvarsrelaterede aktiviteter.

De omfatter stort set hele koncernens civile program af entreprenørmaskiner, der i dag også findes i militære varianter med blandt andet pansrede kabiner, men Hydrema er i høj grad også aktiv på andre felter.

I denne uge afleverer fabrikken det sidste af 45 infanteri-kampkøretøjer til det danske forsvar. Køretøjerne er fremstillet af den svenske virksomhed BAE Systems Hägglunds, men Hydrema har fremstillet tårnene og har haft ansvaret for integrationen af tårne og køretøjer samt stået for de afsluttende test. Alene Hydremas del af ordren var på 380 mio. kr.

Langt tilløb

Mens minerydderen blev nordjydernes første egent-lige militære produkt, blev tilløbet til forsvars- og sikkerhedsindustrien taget helt tilbage i 1983, da det danske forsvar skulle bruge nogle rendegravere.

Lige nøjagtig rendegravere var Hydremas altdominerende speciale. Forsvaret fik tre styk på prøve, og det blev to år senere til en ordre på yderligere 38 rendegravere, der stort set kun adskilte sig fra originalen ved at være grønne i modsætning til den gule civile maskine.

Maskinerne kom med på NATO-øvelser, og så begyndte det at gå stærkt. Allerede i 1988 indløb den første store ordre fra det britiske forsvar, der skulle bruge hele 360 militære rendegravere, og siden har rendegraveren gået sin sejrsgang.

Daværende salgschef Anders Bach, der i dag er pensioneret, erkender, at det hele startede en smule tilfældigt.

»Men,« siger han:

»Vi kunne fra starten se et stort potentiale i forsvars- og sikkerhedsindustrien, og det var faktisk vores løbende kontakt med det danske forsvar, der førte til udviklingen af minerydderen.«

Det kan hans efterfølger, Gert Daugaard, så sandelig også. Han er udelukkende beskæftiget med de forsvarsrelaterede aktiviteter i Hydrema, som fremstiller en meget bred vifte af entreprenørmaskiner. Som flere andre i branchen venter han i spænding på udfaldet af forhandlingerne om forsvarsforliget.

»Vi gætter lidt på, hvordan det hele kommer til at spænde af, og vi har flere indledende kontakter med de fabrikker, vi regner med, der kommer i betragtning til leverancer,« siger han.

Systemleverandør

Hydrema fungerer selv som systemleverandør for en række underleverandører. Alene i forbindelse med ordren på infanteri-kampkøretøjerne kom der 17 nye til.

Virksomheden har også holdt en »underleverandørdag« med flere end 60 underleverandører for slet og ret at finde ud af, hvad de kunne og ville.

»De mindre underleverandører er i en startfase nødt til at lægge sig i slipstrømmen af en systemleverandør som os med de nødvendige certificeringer, hvis de vil i betragtning til forsvarsordrer. Senere kan de måske så vokse sig ud af slipstrømmen,« siger Gert Daugaard, som mener, at Hydremas succes er baseret på, at man et langt stykke ad vejen har kunnet benytte sig af sit eget civile produktionsstyringssystem og kommercielle komponenter ved forsvarsordrerne.

Scanfiber Composites

I modsætning til Hydrema har en af virksomhedens underleverandører, Scanfiber Composites i Sindal, fra dag ét i 1996 haft forsvars- og sikkerhedsindustrien som mål. Det var bare ikke så let i starten, da grundlæggeren, Erik Christensen, gik i gang som enmandsfirma.

Virksomheden, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af letvægtspansring baseret på fiberkomposit, har i dag kunder over det meste af verden, men Erik Christensen måtte gå en omvej, før der stille og roligt gik hul på bylden.

»Jeg kunne se, der var et marked, men jeg havde ingen referencer. Derfor var det meget svært at slå døren ind i forhold til det forsvarsindustrielle kompleks. I stedet satsede jeg på civil anvendelse af vore produkter til værditransporter, VIP-biler, ambassader og den slags, og vi fik faktisk vores første reference i Asien,« fortæller han.

Scanfiber fik skabt sig et navn på den civile del, og langsomt begyndte dørene at åbne sig til forsvarsindustrien, men noget tag selv-bord er det så langt fra, understreger grundlæggeren, der beskæftiger 22 medarbejdere i Sindal, hvor virksomhedsarealet i fjor blev fordoblet til 3.000 kvadratmeter.

Stor salgsindsats

»Det lyder alt sammen meget besnærende, at der ligger milliarder og venter på danske virksomheder i modkøbsordrer, men det er altså ikke lig med ordrer. Du er nødt til at gøre en stor salgsindsats og frem for alt være synlig med alt, hvad det indebærer af deltagelse i fælles messefremstød, netværksmøder og lignende. Du kommer ingen vegne, hvis du ikke kender nogen. Vi har stor glæde af at være medlem hos såvel FAD som CenSec, men jeg vil gerne understrege, at deltagelse i et netværk ikke i sig selv giver ordrer. Det kræver en meget stor portion stædighed at få succes i branchen,« fastslår Erik Christensen.

Scanfiber Composites sælger i dag sine løsninger både direkte til nationale forsvar og til forsvars- og sikkerhedsindustrielle leverandører.