LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Millionunderskud i Nørrebro Bryghus

Røde tal. Langsom udvikling i distribution af flaskeøl til detailhandlen medførte milliontab for det københavnske bryghus.

Øllet skummede ikke ind i himlen for Nørrebro Bryghus i 2006. Forventningerne til salget af øl i detailhandlen blev langt fra indfriet, og året endte med et underskud på 2,5 mio. kroner.
Virksomhedens bruttoresultat steg fra 7,9 til 10,9 mio. kroner. At resultatet alligevel blev dårligt, skyldes ifølge selskabets ledelse primært nye tiltag i 2006.

Langsom distribution

Nørrebro Bryghus satsede i 2006 stort for at komme ind på detailmarkedet med flaskeøl. Med lanceringen af fire nye øltyper på butikshylderne, forsøgte bryggeriet at få fodfæste. Det gik dog ikke som planlagt.

- Der er stor forskel på at drive en bryggerirestaurant og på at sælge øl på detailmarkedet. Vi har derfor haft nogle forventninger til markedet, som har været alt for optimistiske, siger administrerende direktør Hans Henrik Gram.
Han forklarer, at distributionsapparatet simpelthen ikke har udviklet sig hurtigt nok, og at det ligger til grund for et underskud, der blev større end forventet.

Dyr nybygning

I forbindelse med etableringen af et nyt bryggeri i Hedehusene budgetterede Nørrebro Bryghus med underskud.
Tabet blev dog markant større end planlagt. Prisen for at indkøre bryggeriet blev højere, end selskabet havde forventet, og sammen med det problematiske indtog på detailmarkedet, har det spillet en stor rolle i årsresultatet.
- Vi er sådan set tilfredse, med at projektet i Hedehusene blev færdigt, men du får mig da ikke til at sige, at resultatet er godt. Det er kedeligt, at underskuddet blev større end vi regnede med, siger Hans Henrik Gram. Han slår dog fast, at der er også ting, der er gået godt i 2006.

Succesfuldt navn

Selvom årsresultatet bød på et større underskud end forventet, var der også succesoplevelser for mikrobryggeriet. Navnet Nørrebro Bryghus er blevet landskendt, og salgstallene for de enkelte øl viser, at også produkterne er på folks læber.

- Efter et halvt år på markedet med flaskeøl, gennemførte vi en kendskabstest, der viste at vores "brand" er det bedst kendte ølmærke. Det viser jo, at vi står stærkt på markedet, på trods af et mindre godt resultat, siger Hans Henrik Gram.

På trods af det dårlige resultat vedtog aktionærerne i en ny vækst- og strategiplan.
Planen dækker de næste fire år, og indeholder blandt andet en målrettet kapitaludvidelse i størrelsesordenen 20 - 25 mio. kroner, som aktionærene skyder i virksomheden, når planen i løbet af året implementeres.
Udvidelsen skal primært finansiere en række nye bryggerirestauranter. Først og fremmest i Danmark, men ifølge Hans Henrik Gram, på længere sigt også i udlandet. Ifølge ham, har en restaurant i London. blandt andet været på tale.

Nørrebro Bryghus A/S Nøgletal
Tal i 1000 kr. 2006 2005 Bruttoresultat 10.910 7.869 Årets resultat -2.514 -826 Antal ansatte 41 41 Egenkapital -1.445 874

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier