LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Millionoverskud på pizza-bestillinger

Velbekomme. Med over fire mio. bestillinger om året herhjemme er internetfirmaet Just-Eat.dk nu i fuld gang med at ekspandere til andre europæiske lande.

Danskernes glubende appetit på pizza, burgere og anden fastfood og deres stigende vilje til at bestille maden over internettet, har efterhånden gjort internetfirmaet Just-Eat.dk til en ganske solid forretning.

Sidste år blev det til et overskud før skat på 2,2 mio. kr. i Vejle-virksomheden. Det er godt en tredobling af overskuddet i 2004, som var det første år med overskud siden Just-Eat.dk blev etableret i 2001.

Forklaringen på fremgangen er den simple, at flere og flere sultne kunder sidste år bestilte deres mad gennem Just-Eat.dk's internetportal, hvor man efterhånden kan afgive ordrer på retter fra over 800 pizzeriaer og restauranter. Der formidles nu omkring 350.000 måltider via portalen om måneden.

Just-Eat.dk tjener dels sine penge på årsabonnementer fra de tilmeldte spisesteder, dels et honorar på en del af den omsætning, som skabes via online-bestillingerne. Forretningsmodellen er skalerbar, så omsætningen kan øges hurtigt uden forudgående investeringer.

- Vores omsætning og overskud steg sidste år af den simple grund, at vi fik flere tilmeldte restauranter og mange flere brugere, jo bedre, forklarer adm. direktør Morten Larsen.

Ekspanderer i udlandet

Direktøren kom til sidste år, da en stor del af Just-Eat.dk blev solgt til udenlandsdanskeren Bo Bendtsen, der i sin tid stiftede webhotellet DanBBS og senere grundlagde hostingselskabet UK-2 i England.

Bendtsens plan var at udrulle Just-Eat.dk's koncept i England, og stifteren Jesper Buch er nu rykket til London for herfra at styre det britiske eventyr. Just-Eat-idéen er allerede bragt til Island, Norge og Sverige via franchise-aftaler, og om kort tid vil det voksende Just-Eat-imperium indtage Tyskland via egne kontorer.

- På nogle markeder vil vi selv være direkte til stede, og på andre er franchise den bedste metode. Vi udvider meget uden for Danmark samtidig med, at vi arbejder på at vokse mere her, konstaterer Morten Larsen, der regner med, at der i år bliver et overskud, der er større end i 2005.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier