LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix

Medlemmer tvivler på Håndværksrådet

Håndværksrådets to største medlemsorganisationer overvejer, hvorvidt kontingentet til Håndværksrådet er pengene værd.

De to største organisationer under Håndværksrådet, Danske Malermestre og DS Håndværk & Industri, overvejer netop nu deres fremtidige tilknytning paraplyorganisationen. Overvejelserne går på, om den politiske indflydelse, organisationer opnår gennem håndværksrådet, er pengene værd.

Således sætter Danske Malermestre i deres medlemsblad spørgsmålstegn ved organisationens tilknytning til Håndværksrådet. Medlemskabet er blandt andet til for at sikre politisk indflydelse, og her er Malermestrene usikre på, om Håndværksrådet i tilstrækkelig grad varetager organisationens interesser.

- Jeg fornemmer, at Håndværksrådet ikke er det naturlige valg for politikerne og medierne at gå til, når det handler om byggepolitik, tilskudsordninger og den slags, siger Glenn Larsen, formand for Danske Malermestre, der i medlemsbladet er »grænseløst irriteret« og rejser spørgsmålet, om Malermestrene får nok for deres kontingent.

Fem mulige scenarier

På den baggrund overvejer Malermestrene nu deres fremtidige erhvervspolitiske ståsted med udgangspunkt i fem mulige scenarier; fortsat medlemskab af Håndværksrådet, indlemmelse i malersektionen i Dansk Byggeri med dertilhørende opløsning af organisationen, associeret medlemskab af Dansk Byggeri, medvirken til dannelse af en helt ny organisation eller helt at gå egne veje.

- Det handler om, at vi skal have kigget på vores egen situation, og der er ikke nogen bestemt retning, vi kigger i. I dag indleder vi en proces, og den kommer til at vare til oktober, siger Glenn Larsen.

Debatten blev indledt i går på et ekstraordinært oldermands- og bestyrelsesmøde i Danske Malermestre.

Større indflydelse

Også hos den organisation, der giver det største bidrag til Håndværksrådets arbejde, hersker der tvivl om værdien:

- Som vigtig spiller i det erhvervspolitiske billede vil vi gerne have endnu større indflydelse på debatten og på den politiske udvikling, og det kan bestemt godt være nemmere med en anden konstellation end gennem Håndværksrådet, siger formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, der fortæller, at spørgsmålet om et fortsat medlemskab af Håndværksrådet allerede har været drøftet i hovedbestyrelsen og fortsat er på dagsordenen hen over foråret.

Håndværksrådet oplyser, at »de ville være rigtig kede af« at miste medlemmer og mener desuden, at de er naturlige politiske interessefællesskab for organisationer som Malermestrene og DS Håndværk & Industri, da Håndværksrådet som den eneste hovederhvervsorganisation alene arbejder for små og mellemstore virksomheders interesser.

- Håndværksrådet har præsteret nogle afgørende resultater på flere områder. Det gælder eksempelvis uddannelsesområdet, hvor 50.000-præmien gavner virksomheder med uddannelsesansvar. Det gælder regeringens SMV-pakke og omfordelingen af regningen på dankortterminaler og en mere SMV-venlige udbudspolitik i mange kommuner for bare at nævne nogle. Men det er selvfølgelig op til vores medlemmer at vurdere, om de er tilfredse med vores arbejde, siger Ane Buch, direktør i Håndværksrådet.

Paraplyorganisationen ønsker ikke at forholde sig til en fremtid, hvor overvejelserne hos de to største medlemsorganisationer har ført til en udmeldelse af Håndværksrådet.

- Det er en hypotetisk situation, som vi vil tage stilling til, hvis den opstår, siger Niels-Erik Lundvig, formand i Håndværksrådet via pressefunktionen.

Ingen af de af Håndværksrådet øvrige medlemsorganisationer, ErhvervsBladet har været i kontakt med, går med lignende overvejelser. Flere har derimod udtrykt tilfredshed med Håndværksrådets arbejde.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

I går 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier