Årsregnskaberne ruller ud fra de danske virksomheder i disse måneder, men langt færre virksomheder formår at få et helstøbt et af slagsen leveret til tiden i forhold til 2008.

I år har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen været nødt til at sende mere end 30.000 rykkere ud til virksomheder, der har overskredet fristen for indlevering af årsregnskabet, som udløb den 2. juni.

Det er næsten dobbelt så mange som i 2008, hvor styrelsen sendte en lignende hilsen til cirka 16.500 virksomheder, hvis regnskab følger kalenderåret.

Antallet inkluderer altså ikke virksomheder med forskudt regnskabsår.

- Vi har netop afsluttet den første rykkerprocedure for selskaber med kalender års regnskab. Vi har sendt mere end 30.000 rykkere ud – og det er rigtig mange set i forhold til tidligere år. Der kommer naturligvis flere selskaber hvert år, og vi ved, at det typisk resulterer i flere rykkere, ligesom vi i år også har sendt vores rykkere ud ca. en uge tidligere, end vi gjorde sidste år, og der kommer mange regnskaber ind hver dag nu. Men vi hører også fra visse af selskaberne, at der er kommet en finanskrise på tværs , så det kan ikke udelukkes, at der kan være flere virksomheder, som simpelthen vælger at lade deres virksomhed tvangsopløse, forklarer Jytte Tandrup Christensen, kontorchef hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kamp om finansiering

Mange virksomheder oplever i øjeblikket, at det kan være svært at skaffe kapital hos bankerne. DI ser netop den hårde kamp for finansiering som en vigtig årsag til, at flere virksomheder i år modtager en regnskabsrykker.

- Jeg frygter, at mange virksomheder har givet op og ikke indleverer årsregnskab. Antallet af konkurser er stigende, og det er ikke nogen hemmelighed, at der generelt er svær adgang til kredit. Hvis man vælger at kaste håndklædet i ringen, er dette en let måde at få selskabet tvangsopløst på, siger Kristian Koktvedgaard, chefkonsulent i DI.

Samme melding kommer fra Foreningen Registrerede Revisorer – FRR, hvor fagkonsulent Henrik Carmel, der peger på, at revisorerne jo skal stå inden for, at der er grundlag for den fortsatte økonomiske drift i virksomheden, når de skriver under på et årsregnskab.

- Det kan revisorer kun gøre, hvis de vurderer, at virksomheden kan overleve. Og mange gange forudsætter den underskrift netop, at virksomheden har lavet en aftale med banken, og det er der mange, som har vanskeligt ved i den økonomiske situation, vi står i, siger Henrik Carmel og tilføjer, at der netop på grund af den økonomiske situation er mange, som ikke har held med at drive egen virksomhed - og derfor giver op og simpelthen aldrig får lavet et regnskab.

- Derudover er der også dem, der forsøger at udnytte tvangsopløsningsinstituttet – og dermed overlader regningen for lukningen af virksomheden til staten. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at SKAT og andre myndigheder kan undersøge, om der mangler nogle afregninger til det offentlige i tvangsopløste selskaber. Man kan ikke bare gennemgå en tvangsopløsning og regne med, at man har endeligt afregnet med samfundet, lyder det fra Henrik Carmel.

Gratis rykker

Rykkeren fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i første omgang gratis for virksomhederne, men har de stadig ikke indleveret deres årsregnskab efter otte dage, kan de blive pålagt en afgift på op til 3.000 kroner, mens de altså efter fire uger risikerer, at selskabet sendes i skifteretten, hvilket kan medføre, at selskabet tvangsopløses.

I 2008 sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forhåndserindringsbreve ud til virksomhederne halvanden måned, før fristen for indleveringen udløb. Den procedure har styrelsen droppet i år.

- Vi må gå ud fra, at et selskabs ledelse godt er klar over, hvornår deres regnskabsår løber fra og til, ligesom vi har vurderet, at rykkeren – som i første omgang er gratis – bør være tilstrækkeligt, lyder det fra Jytte Tandrup Christensen, der tilføjer, at det naturligvis også kan have haft en effekt på antallet af forsinkede indleveringer i form af, at nogle virksomheder måske helt har glemt indleveringen, ligesom det også kan bero i misforståelser eksempelvis mellem virksomheden og revisoren.