LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Lokale jyske bryggerier havde en møgsommer

Mens regndråberne i en syndflod væltede ned over danskerne sidste sommer, blev der længere mellem øldråberne.

Regnen rammer bryggerierne dobbelt, fordi den i første omgang resulterer i en svagere tørst for i næste omgang at resultere i højere råvarepriser som følge af dårlig høst.

De to tilbageværende rigtige bryggerier i nordvestjylland, Hancock Bryggerierne og Thisted Bryghus, ligner hinanden på mange måder. De er nogenlunde lige store, de har en stærk, lokal forankring, de mærker begge den intense konkurrence på traditionel eller konventionel øl, og så ser de begge generelt meget positivt på øl-kulturens udvikling i landet i kølvandet på mikrobryggeriernes fremkomst.

Men så begynder det også at høre op med den umiddelbare lighed. De to bryggerier har nemlig vidt forskellige strategier, nærmest diametralt modsatte strategier.

Hancock Bryggerierne, som klarede sig gennem året med et nogenlunde status quo i forhold til året før, er det traditionelle bryggeri, hvor man nærmest gør en dyd ud af at være stokkonservativ.

Skibonitterne hopper ikke sådan videre med på de nye trends. Her handler det om løbende at fremstille en ensartet høj kvalitet af det øl, bryggeriet har fremstillet i årevis.

Meget betegnende er det mere end fem år siden, bryggeriet sidst sendte en ny øl på markedet, men i år vil bryggeriet dog lancere en ny lagerøl, lover regnskabschef Jørn Jensen. Løfterne rækker imidlertid ikke til nye typer specialøl.

»Vi har vel efterhånden mere end 500 forskellige slags øl på det danske marked. Hvor er behovet for flere?« spørger han.

»Hvis vi skulle hoppe med på den vogn skulle vi investere i øget lagerkapacitet. Det har vi ikke lyst til,« tilføjer han.

Blot 30 procent af Skive-øllet ryger udenfor nærområdet. Heller ikke her ligger der aggressive ekspansionsplaner på skrivebordet. Hos Hancock er man tilfreds med en afsætning, der passer til bryggeriets nuværende kapacitet.

Jørn Jensen lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med bryggeriets økonomiske udvikling, selv om overskuddet blot blev på godt en mio. kr. før skat.

»Jeg synes, vi har grund til at være tilfredse. Resultatet er opnået i en periode med stigende råvarepriser, et ugunstigt vejrlig og en intensiveret konkurrencesituation,« forklarer han.

Jørn Jensen fastslår samtidig, at bryggeriet lever højt på en meget loyal kundeskare.

Minus på bundlinien

På Thisted Bryghus, som for første gang i adskillige år måtte indkassere en omsætningstilbagegang og et lille minus på bundlinjen, regerer Peter Klemensen, der er både direktør og brygmester.

Han har i 27 år været øverste chef i Thisted efter en fortid hos blandt andre Carlsberg. Peter Klemensen er eksponent for konstant produktudvikling.

Tilbage i 1984 introducerede bryghuset en øl med porse, godt ti år senere kom det økologiske øl med på paletten, og nu står den på udvikling af en lang række specialøl.

Det lille bryggeri har senest investeret 15 mio. kr. i nyt tankanlæg, en ny skyllemaskine og en ny tapperibygning. Investeringerne bliver udgangspunktet for en række nye øl-typer fra det nordvestjyske. Allerede mod slutningen af 2007 lancerede thyboerne sin Porse Guld på dåse. Hertil kom en række nye halvliters specialøl samt økologisk saft.

Mens bryggeriets konventionelle øl gennem de senere år har fået stadig mindre betydning, går det den stik modsatte vej med det økologiske øl, og fremtiden kommer i vid udstrækning til at basere sig på nye specialøl.

»Det er det, markedet i dag efterspørger: Specialøl i halvliters flasker. Det er her, vores fokus er i øjeblikket,« siger Peter Klemensen, der mener, at Thisted Bryghus står stærkt med henblik på fremtiden ved at have tre ben at stå på: konventionelle øl, specialøl og økologiske øl.

For såvel Peter Klemensen som Jørn Jensen er det afgørende i dag, at det er lykkedes for bryggeribranchen at vende danskernes opmærksomhed mod øl efter en lang periode, hvor øllet har fået tærsk af vin.

Råvarepriser, konkurrence og vejrlig skal de stadig kæmpe med.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier