LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Scanpix

Laudrup Vin har fået tømmermænd

Michael Laudrup og hans partner i vinbutikken har været i egne lommer for at udligne underskuddet.

Michael Laudrup er fra grønsværen kendt for sit sublime overblik, elegante vendinger og præcise aktioner. I erhvervslivet oplever han dog ikke samme succes, og vinvirksomhedens regnskab minder om et nedrykningstruet bundhold.

Regnskabets resultat ender med et underskud på halvanden million kroner, hvilket administrerende direktør og medejer Per Buhl kategoriserer som utilfredsstillende.

- Det dårlige resultat skyldes svigtende salg i 2008. Finanskrisen rammer ikke kun alle andre, den rammer også os. De største tab har vi fået ved erhvervskunder og særligt i hotel- og restaurationsbranchen. De har mistet rigtig mange ordrer, og så køber de selvsagt mindre vin. Samtidig tjener vi mindre per omsat krone, da kunderne generelt køber billigere vine, siger Per Buhl, der ligesom Michael Laudrup ejer halvdelen af selskabet.

Læs også: Fodboldstjerne køber sig ind i rejsebureau

Laudrup Vin og Gastronomi har eksisteret i 16 år og importerer kvalitetsvin og delikatesser primært fra fodboldikonets andet hjemland Spanien. Per Buhl står for den daglige drift af selskabet, mens Michael Laudrup bliver taget med på råd i alle vigtige beslutninger.

Første gang i syv år

Egenkapitalen er på et år styrtdykket fra omkring en million kroner til nu kun at være på cirka 170.000 kroner. Denne beskedne kassebeholdning er endda holdt oppe af ejerne selv, der sammen har pumpet 700.000 kroner fra privat- til virksomhedskontoen.

- Sådan vil det også være fremadrettet. Er der overskud, trækker vi det ud, og er der underskud, dækker vi det. Det er faktisk første gang i syv år, at vi har underskud, siger Per Buhl.

Efter et flot 15 års jubilæum, satte virksomheden alle sejl til og planlagde it- og webinvesteringer, ansatte økonomichef og videreuddannede nøglemedarbejdere. Disse udgifter forværrede nedgangen for virksomheden, og selv om de trimmede organisationen og afskedigede to medarbejdere, kom redningen for sent, og Laudrup Vin og Gastronomi kunne ikke undgå det dårlige resultat.

De to medarbejdere er nu ansat igen, og Per Buhl forventer et lille plus på næste års regnskab.

Laudrup Vin og Gastronomi
2008/2009
Bruttofortjeneste: 4.651.173
Driftsresultat: -1.180.833
Antal medarbejdere: 16
Årets Resulat: -1.548.362

2007/2008
Bruttofortjeneste: 5.775.000
Driftsresultat: 451.000
Antal medarbejdere: 16
Årets Resulat: 103.000

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier