LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Krise tackler de danske fodboldforretninger

Den økonomiske krise stopper den økonomiske udvikling for dansk fodbold. Sådan lyder meldingen fra danske superligaklubber.

Danske Superligaklubber melder nu, at den økonomiske krise har sat en stopper for den eksplosive økonomiske udvikling de seneste år.

Klubberne har tre primære indtægtskilder: Sponsorer, stadionindtægter og TV-penge.

Tv-pengene ligger nogenlunde fast, da de løber over lange kontrakter, og ifølge klubberne er fansene også trofaste. Derimod skal der i langt højere grad end tidligere arbejdes for at fastholde sponsorerne.

Berlingske Business har været i kontakt med 25 procent af klubberne i Superligaen: Silkeborg IF, Randers FC samt Brøndby IF. Og meldingen er den samme over hele linjen. Klubberne er godt tilfredse med at havne på 2008-niveau.

»Det er blevet sværere på sponsormarkedet, og vi skal kæmpe lidt mere for kronerne,« siger adm. direktør i Randers FC. Jacob Nielsen.

Og kommer Randers ud af 2009 på samme niveau som sidste år, vil direktøren være godt tilfreds.

»For os vil det være imponerende, hvis vi kan ligge på samme index som sidste år,« siger han, og understreger, at det dog er forventningen.

Lille Brøndby-optur

Også en af Superligaens mastodonter Brøndby IF kan mærke krisen. Over den brede kam regner man med en lille optur i forhold til sidste år, men der skal arbejdes langt hårdere for pengene.

»Kigger vi specifikt på sponsoraterne, er det et af de områder, vi har vækst. Men det er ’tough’, det er virkelig et hårdt marked. Erhvervslivet er hårdt ramt. Og der, de skærer først, er på markedsføring heri sponsorater,« siger finansdirektør i Brøndby, Palle Nordahl.

Silkeborg IF er just vendt tilbage til Superligaen efter en tur i 1. Division, hvilket har kostet dyrt på bundlinjen.

»I helt runde tal tabte vi 10 procent på vores sponsorater i 2008, og vi ligger en smule under forventninger i 2009, der gerne skulle ramme en smule over 2008,« siger Claus Christensen, økonomidirektør i Silkeborg IF.

Ifølge Christensen kan Silkeborg nemlig tilbyde sponsorerne et bedre produkt i og med, at Superligaen er langt højere eksponeret end 1. Division. Men selvom Silkeborg har sænket priserne for at blive medlem af erhvervsklubben og få billetter til kunderne, bliver det hårdt, lyder analysen.

»Det er klart, at hvis en selskab har fyret 100 om formiddagen, så indgår man ikke et sponsorat om eftermiddagen.«

Billedserier

Fremad Amager fusionerer i en overbygning med Dragør, Kastrup, Kløver-Marken, Fremad Amager og omdøbes fra juli 2008 til FC Amager. Ambitionerne var store. Med den nye klubejer Todi Jónsson (billedet) var den primære målsætning for FC Amager at rykke op i Superligaen senest i 2010/11-sæsonen og fungere som talentskole for unge fodboldtalenter fra Færøerne samt Amager. Lykken var dog kort. Marts 2008 tvinges klubben til at begære sig konkurs.  Foto: Jeppe Michael Jensen / Scanpix
Seks store konkurser i dansk fodbold

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier